Syddansk Universitet er med: Ni projekter får millioner til corona-forskning

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

Ni forskningsprojekter får del i de 50 millioner kroner, som regeringen har afsat til coronarelateret forskning.

Projekterne skal være med til hurtigt at skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod COVID-19.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

De ni forskningsprojekter ser blandt andet på så forskellige emner som at opfinde en alternativ form for respirator, der kan aflaste sundhedssystemet, udvikle en lyn-test, som på 30 minutter kan afgøre om en patient er smittet og undersøge om de antistoffer, som patienter med COVID-19 danner, kan booste immuniteten hos nye patienter.

Alle ni projekter rummer med andre ord store potentialer i kampen mod COVID-19.

“Vi har nogle af verdens førende forskere herhjemme, og jeg er imponeret over engagementet i kampen mod coronavirus. Jeg har store forhåbninger om, at forskerne kan nå frem til resultater, der kan gavne behandlingen af patienter og bidrage til, at vi udnytter kapaciteten i sundhedsvæsenet på den bedst mulige måde,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

På Syddansk Universitet er to projekter blevet udvalgt.

Det første projekt er blevet støttet med hele 5.808.000 kr., og “Projektet vil undersøge COVID-19s indvirken på gravide, fostre og nyfødte børn ved hjælp af indsamlede prøver, som kan afgøre mulig genetisk påvirkning af infektionen”

Det andet projekt “undersøger, om behandling med stoffet senicapoc kan mindske behovet for brug af respiratorer under COVID-sygdomsforløb,” og er blevet støttet med 5.300.000 kr.

Projekter med stort potentiale

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har modtaget 31 ansøgninger fra forskningsprojekter, hvoraf de ni altså nu modtager støtte.

“Jeg håber, at projekterne hurtigt kan give os værdifulde forskningsresultater, som kan hjælpe os med at håndtere nogle af de udfordringer, vi står overfor med COVID-19.

Epidemien kan sætte sundhedsvæsenet, medarbejderne og os alle i en ekstraordinær svær situation, så vi skal handle nu.

Projekterne har store potentialer til eksempelvis at fremme en bedre behandling af patienterne og styrke sundhedsvæsenets evne til at håndtere det pres, som epidemien medfører på hospitalerne. Jeg ser frem til at følge forskernes arbejde,” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Der skal handles hurtigt

Det har været afgørende for regeringen at kunne handle hurtigt.

Derfor er der i vurderingen af projekterne lagt vægt på, at det er forskningsprojekter om COVID-19, som kan blive sat i gang med det samme. Dermed kan potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt.

“Jeg er meget tilfreds med, at det er gået så hurtigt med at identificere, screene og bedømme de mange forskningsprojekter. Og jeg er imponeret over iderigdommen. Faktisk er der endnu flere projekter, som har så stort et potentiale, at de er værd at støtte. Derfor vil jeg gerne se på, om vi kan afsætte endnu flere penge til coronarelateret forskning,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, har besluttet at støtte de ni perspektivrige forskningsprojekter, som får tildelt mellem 970.000 kroner og 13 millioner kroner til coronarelateret forskning.

Sundhedsvidenskabelige miljøer på de danske universiteter og Statens Serum Institut har inden da hjulpet med at identificere relevante projekter, og derefter er ansøgninger fra de mest oplagte projekter blevet indsendt.

I processen med at udvælge projekterne har Uddannelses- og Forskningsministeriet rådført sig med sundhedsmyndighederne under Sundheds – og Ældreministeriet for at få en sundhedsfaglig vurdering af de indsendte ansøgningers potentiale for at finde ny forskningsbaseret viden og løsninger på området.

Det er forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, DTU og Statens Serum Institut, der modtager støtte.

Du kan se en fuld liste over bevillingsmodtagere her.

Den yngste var 50 år: Myndighederne sætter alder på corona-dødsfald

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Vi har hele tiden kendt til de risikogrupper, der gennem corona-krisen har været ekstra udsatte.

Folk med kroniske sygdomme og ældre er dem, der ifølge statistikkerne bliver hårdest ramt – men det er først for et par dage siden, at Statens Serum Institut har valgt at offentliggøre alderen på de personer, der er døde i forbindelse med corona-epidemien.

Dødstallet i Danmark var ved sidste opgørelse 65 personer.

Hvilken region, dødsfaldene fordeler sig i, ved vi ikke. Vi ved dog, at status i Nordjylland er 27 indlagte med 10 på intensivafdelingen, heraf otte i respirator.

Gennemsnitsalderen er 80 år

Hvad vi dog kan se, i SSI’s nye rapport, er at der er en klar sammenhæng mellem alder og dødsfaldene.

Det er dog vigtigt at fastslå, at corona-virussen ikke kan fastslås som dødsårsag, da mange af de personer, der er døde, har haft alvorlige sygdomme udover virusset.

Ifølge statistikken har 57 % af de døde haft kendte, kroniske sygdomme.

Statistikken laves ud fra, at man skal være død, senest 60 dage efter, at man er blevet smittet med covid-19.

Den yngste, der er død som følge af corona-virus, var 50 år, mens den ældste var 94 år.

Gennemsnitsalderen er 80 år.

Fordelingen mellem mænd og kvinder lå på hhv. 80 % og 20 %.

Intet overraskende

Ifølge SSI er der ikke noget overraskende ved tallene, der minder meget om dem, vi også ser i andre lande.

”Det ser ud til, at alders- og kønsfordelingen blandt de indlagte covid-19 patienter svarer til, hvad der er set i andre lande. Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme er i risiko for et alvorligt forløb”, siger overlæge og afdelingschef Tyra Grove Krause fra SSI.

Sammenhængen mellem alder og covid-19 gør sig også gældende for risikoen for at blive indlagt.

73 % af de personer, der er 70 år eller ældre, og som har fået påvist COVID-19, blevet indlagt.

For personer under 70 år er tallet blot 18%.

Du kan selv dykke ned i tallene lige her

Mette Frederiksen om corona-nedlukning: Der går ikke flere måneder

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Foto: Odense Teater
Foto: Odense Teater

Det hele startede d. 11. marts, da vores statsminister Mette Frederiksen, fortalte danskerne, at landet skulle lukkes ned i 14 dage.

Først blev skoler og kulturinstitutioner lukket, og senere kom turen til restauranter, caféer, fitnesscentre, frisører, shoppingcentre – og mange flere.

Den 13. marts fortalte hun, at de danske grænser også ville blive lukket midlertidigt – og d. 23. marts blev det besluttet, at nedlukningen nu skulle fortsætte til efter påsken.

Det har fået spekulationerne (og desperationen) frem i mange, der nu har stillet sig selv – og hinanden – spørgsmålet om, hvornår vi i virkeligheden åbner igen?

Nogle har frygtet, at det ikke kommer til at ske før efter sommerferien, mens andre har bibeholdt optimismen.

Mette Frederiksen til tasterne

I går gik Mette Frederik til tasterne på sine SoMe-kanaler for at forsøge at give et svar på, hvornår vi kan vende tilbage til vores normale hverdag.

“Jeg ser, at flere og flere spekulerer i, at der går flere måneder før, vi kan begynde at åbne Danmark igen.

Det, hverken håber eller tror jeg, bliver tilfældet,” skriver hun blandt andet.

“Vi ønsker ikke at holde Danmark lukket én dag mere end nødvendigt.

Hvordan det går. Det afgør vi sammen lige nu. Hvis vi bliver ved med at holde afstand. Vaske hænder. Undgår for megen aktivitet. Så vil vi stille og roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhåbentlig flade ud.

I dét scenarie, som jeg tror, er det mest sandsynlige – så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.”

Virksomheder frygter for livet

Nedlukningerne har især haft konsekvenser for landets mange virksomheder, der har svært ved at tjene penge i nedlukningsperioden.

Til dem siger Mette Frederiksen:

“Jeg forstår godt usikkerheden blandt virksomhederne og lønmodtagerne. Behovet for at vide, hvor længe det varer. Min besked er: Hold ud lidt endnu.

Om bare nogle få dage har eksperterne data nok til at gøre en første status på tallenes udvikling her i Danmark. Lige nu ser det ud til, at vores fælles indsats virkelig nytter. Men vi skal være mere sikre.

I andre lande har vi set tilbageslag på tidspunkter, hvor det ellers lige så ud til at gå bedre.”

Derudover opfordrer statsministeren til, at man gør brug af Folketinget hjælpepakker og lader være med at fyre medarbejderne.

“Send dem hjem i stedet. Staten dækker en stor del af lønnen.” skriver hun.

33.000 mennesker har meldt sig arbejdsløse

Statsminister Mette Frederiksen slår fast, at vi har handlet helt korrekt i forhold til corona-situationen. Dermed ikke sagt, at hun ikke tænker meget på dem, der bliver ramt af tiltagene.

“Vi har netop – også når det gælder økonomien – handlet hurtigt og resolut. Og i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. For at mindske konsekvenserne.

Knap 33.000 mennesker har meldt sig arbejdsløse, siden corona-krisen tog fart. Personer og familier, der pludselig mangler en lønseddel. Det er ikke nemt.

Arbejdsløsheden har igen vist sit grimme ansigt i vores samfund. Og det bliver en hovedopgave at få gang i beskæftigelsen igen. Det kommer vi til at drøfte med Folketingets partier.

For det er afgørende – ikke bare for den enkelte, der får et arbejde – men for os alle og vores fælles økonomi og muligheder,” skriver hun på Facebook og Instagram.

“Meget afhænger selvfølgelig også af, hvad der sker i udlandet. Vores muligheder for eksport. Men det ændrer ikke på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan herhjemme,” skriver hun og slutter af med:

“Derfor: Hold fast i at stå sammen ved at holde afstand. Så vi hurtigst muligt kan begrænse smittespredningen. Og dermed begynde at åbne Danmark igen.”

Så kan der ryddes ud: Genbrugspladserne åbner igen i næste uge

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Siden regeringen den 11. marts meldte ud, at store dele af den offentlige sektor skulle lukkes ned for at begrænse smittespredning af coronavirus, har de kommunale genbrugspladser været lukket for private.

Kommunernes Landsforening har gennem længere tid været i dialog med myndighederne om situationen, da der flere steder er opstået udfordringer med affald, der ophobes og smides i bl.a. naturen.

Det har været afgørende for KL at få en vurdering af, at en genåbning kunne være sundhedsmæssig forsvarlig. Den vurdering er nu kommet fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen vurderer, at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne genbrugspladser for private, hvis det sikres, at de borgere, der kommer på genbrugspladsen, holder afstand til hinanden og til personalet, så der ikke opstår situationer, hvor borgerne kommer i tæt kontakt.

Det skriver man i en pressemeddelelse lørdag.

Vis hensyn

KL ændrer derfor sin anbefaling til kommunerne til, at genbrugspladserne åbner fuldt ud og med fuld bemanding fra tirsdag den 31. marts 2020.

”Det har været afgørende for os, at en genåbning af genbrugspladserne kunne være sundhedsmæssig forsvarlig. Det helt overordnede hensyn i denne tid er, at vi skal begrænse smittespredning mest muligt.

Derfor er det også vigtigt, at vi tager de rigtige forholdsregler og følger myndighedernes anbefalinger, når pladserne genåbner,” siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

KL anbefaler, at der åbnes samtidigt på tværs af hele landet, så behovet for at komme af med affaldet spredes mest muligt.

”Det er vigtigt, at vi alle sammen udviser tålmodighed, tager hensyn til hinanden og ikke mindst til de medarbejdere, der nu skal organisere pladserne på en anden måde.

Jeg vil derfor opfordre til, at alle ikke kører afsted tirsdag morgen, og at man lige overvejer, om man kan vente med at aflevere sit affald i noget tid endnu,” siger Jacob Bjerregaard.

Adgangsbegrænsninger og hyppig rengøring

For at åbningen kan foregå forsvarligt i forhold til smittefare for borgere og medarbejdere, bør kommunerne indføre adgangsbegrænsning, der passer til den enkelte kommune. Det kan fx være portvagt, bomløsninger, nummerpladestyring, onlinebooking eller lignende.

Samtidig bør det overvejes, om der kan være en kommunal myndighedsperson med erfaring med miljøtilsyn til stede på pladserne, lyder det fra KL.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at man på genbrugspladserne sikrer hyppig rengøring af fælles kontaktpunker, så man minimerer risikoen for indirekte smitte via disse.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler også, at brugerne ved tydelig skiltning på pladserne opfordres til at holde afstand til andre på pladsen samt udføre håndhygiejne, når de har forladt pladsen.

Vi kan derfor afvente, hvilke forholdsregler Odense Kommune indfører – men sikkert er det, at genbrugspladserne snart genåbner.