Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Noget for enhver smag: Symfoniorkestret præsenterer fedt program

Af Christina Frederiksen
Folkeklubben er nogle af dem, der kan opleves sammen med Odense Symfoniorkester. Foto: Arkiv
Folkeklubben er nogle af dem, der kan opleves sammen med Odense Symfoniorkester. Foto: Arkiv

Phillip Faber, Frederik Cilius, Mathis Hammer, Anders Agger, Folkeklubben og Birthe Kjær er blot nogle af de navne, du kan opleve i 2024, når Odense Symfoniorkester slår dørene op til en ny sæson med stor musik.

Odense Symfoniorkester har netop sat deres nye sæson i salg, og den byder på musik for alle; både dem der er til det klassiske, dem der er nysgerrige på det klassiske, og dem der bare er vilde med musik. 

Året starter med de meget populære nytårskoncerter, der byder på underholdning, champagnegalop og meget mere.

I år spilles koncerterne i selskab med to af Danmarks dygtigste entertainere, nemlig Martin Brygmann og Trine Gadeberg, der vil sørge for en festlig start på 2024.

Deltag i kommentarfeltet, og vind to billetter til 2024’s musikalske nytårsfest.

Resten af året er også fyldt med fest og farver, bl.a. i juni, hvor Odense Symfoniorkester sammen med Birthe Kjær og Jan Schou fylder Den Fynske Landsby med sommer og sol og fantastiske ørehængere.

I maj spiller orkestret side om side med Odense Jazz Orchestra, og i september skaber de det symfoniske underlæg til Folkeklubbens forrygende popmelodier.  

Hvis man er mere nysgerrig på det klassiske musik, har Odense Symfoniorkester i den nye sæson lavet flere koncerter, hvor publikum i ro og mag bliver præsenteret for musikken af nogle af de bedste formidlere; bl.a. kan man opleve Phillip Faber, Anders Agger samt Frederik Cilius og Mathias Hammer, der alle vil give publikum en morsom, personlig og utraditionel indføring i de store klassiske mesterværker. 

Og hvis man bare vil starte i femte gear med den klassiske musik, har man i 2024 mulighed for at opleve et af de mest berømte stykker klassisk musik, nemlig Beethovens 9. symfoni med Det Kongelige Teaters Operakor og orkestrets egen chefdirigent Pierre Bleuse, når de fejrer 200-år-jubilæet for det ikoniske stykke musik.

Børnefamilier kan både glæde sig til forestillinger med Sigurd Barrett og Danmarkshistorien samt en julekoncert med alle sangene fra TV2 julekalender Jul i Valhal.

Og hvis børnene skal opleve den klassiske musik, kan de tage deres tøjdyr med til orkestrets nye bamsekoncerter, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse i det store orkester.

Se programmet og køb billetter til.

Del artikel

Andre læser også