MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt trafik: Springsteen giver masser af kø i Odense

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

Få musikere har været så leveringsdygtige på klassiske roadtrip-numre som Bruce Springsteen.

Så mon ikke der bliver fyret op for ”Cadillac Ranch” og ”Thunder Road” i en del biler, når tusindvis af koncertgængere tirsdag eftermiddag kører mod Dyreskuepladsen i Odense, hvor den amerikanske rockstjerne og hans band giver koncert om aftenen. 

Ifølge arrangørerne er der solgt mere end 50.000 billetter, og da mange ventes at ankomme i bil, vil det uundgåeligt medføre øget risiko for trængsel og kødannelse på vejene i og omkring Odense i timerne op til og efter koncerten, der begynder kl. 20.00.

Dette gælder også på E20 Fynske Motorvej, hvor man skal forvente forlænget rejsetid.

Vejdirektoratets forventning er, at trængslen allerede vil melde sin ankomst midt på eftermiddagen og fortsætte frem til midnat. 

Vejdirektoratet opfordrer deltagere til koncerten såvel som alle andre trafikanter i området til at køre hjemmefra i god tid og følge myndighedernes trafikråd på dagen.

Se her, hvordan du finder frem.

Du kan booke din p-plads på forhånd her.

Gode råd til trafikanter 

For koncertgæster:

Kør i ekstra god tid, da trafikken vil være påvirket fra kl. 14.00 til 1.00. Der er størst risiko for kødannelser mellem kl. 15.00 og 19.00 og igen på vej ud af Odense fra kl. 23.00 til 1.00.

Forvent mindst 60 minutters ekstra rejsetid i Odense by.  

Slå din GPS fra, når du ankommer til Odense, og følg vejvisningen til parkering. 

Book eventuelt en p-plads tæt på Dyreskuepladsen.

Hvis du ikke har reserveret en p-plads, så brug frakørsel 50 Odense Syd.

Anbefalingen er at tage offentlig transport til koncerten. Det er let at tage toget til Odense, da der er flere afgange i timen fra både Sjælland og Jylland.

Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.

Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter:

Forvent ekstra rejsetid og kødannelser på E20, da trafikken vil være påvirket mellem kl. 14.00 og 19.00 og igen på vej ud af byen fra kl. 23.00 til 01.00.

Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.

Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For rejsende med kollektiv trafik:

Vær opmærksom på omlægninger af busruter.

Tjek din rute på Rejseplanen.

Del artikel

Andre læser også