Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tre af de bedste restauranter på én aften: Tag på Restaurant Crawl i Odense

Af Jens Erik Møller
Mmoks. Foto: Rico Feldfoss
Mmoks. Foto: Rico Feldfoss

Hvis du kan lide god mad og elsker at spise ude, men aldrig rigtig kan beslutte dig for, hvor du skal spise, så skal du sætte kryds i kalenderen ud for fredag 14. september.

Her kan du nemlig tage med på en helt særlig gastronomisk rejse i form af en restaurant crawl gennem de odenseanske gader.

Som ved en traditionel pub crawl, går du fra sted til sted og smager en enkelt ting hvert sted, hvorefter du fortsætter turen. Til denne særlige restaurant crawl kommer du forbi tre af Odenses bedste restauranter.

Restauranterne har frie tøjler

Rundturen begynder på Gråbrødre Plads kl. 17.30 med en læskende Schiøtzøl fra Albani. Hefter fortsætter aftenen med besøg på mmoks, Bryggeriet Flakhaven og Restaurant Grand.

Hver af de tre restauranter har frie tøjler til at sætte deres helt specielle aftryk på crawl-menuen, men du kan se frem til en smagsoplevelse af de store alle tre steder. Hertil serveres naturligvis fynske øl.

Menuen er ikke fastlagt helt endnu, men forretten består af fisk, hovedretten er med okse og svin, mens desserten er lavet på sæsonens frugt og grønt.

Efter aftenens kulinariske færd med lækker mad fra mmoks, Bryggeriet Flakhaven og Restaurant Grand går turen til Arkaden Food Market, hvor aftenen afsluttes med forfriskende drikkevarer.

Arrangementet er en del af SPIS! Odense Food Festival, som løber af stablen i uge 37.

Du kan læse mere om restaurant crawlen og bestille billet her

Del artikel

Andre læser også