Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag picnickurven med: Oplev Opera på Engen med Odense Symfoniorkester

Af Michael Qureshi
Foto: VisitOdense
Foto: VisitOdense

Hvis du går rundt og føler, at du trænger til at opleve noget kulturelt, så har du chancen nu.

På søndag d. 30 juni fra klokken 15.00-17.00 kan du opleve en helt unik udendørs koncert, hvor man kan hygge med picnic-kurv, tæpper og vaskeægte operastjerner.

Vejret ser ud til at blive helt blændende med 29 grader og fuld sol.

Opera på Engen er Odense Symfoniorkesters store årlige udendørskoncert, som man i de kommende år gerne vil udvikle og gøre endnu mere attraktiv for vores mange gæster.

Det har tidligere været gratis, men grundet det høje ambitionsniveau koster det nu 125 kr.

En af Danmarks største operanavne optræder

En af Danmarks internationale operastjerner, oven i købet med fynske rødder, vender tilbage til Opera på Engen i år.

Det er lykkedes arrangørerne at engagere sopranen Henriette Bonde-Hansen til – sammen med barytonen Joachim Knop – at forgylde vores ører med de skønneste operahits og klassikere af bl.a. Mozart, Rossini, Puccini og Carl Nielsen.

Joachim Knop, som desuden bliver koncertens konferencier, er kendt og elsket af et stort publikum i hele Danmark for sine kvaliteter både som sanger og skuespiller, og han optrådte senest med Odense Symfoniorkester i den prisbelønnede opførelse af Leonard Bernsteins MASS.

Man må gerne medbringe egen picnic-kurv

Det er fortsat muligt at medbringe egne picnic-kurve, drikkevarer og anden have-udrustning, som er med til at gøre koncerten til en både hyggelig og berigende oplevelse.

Dirigent: Anja Bihlmaier
Solister: Henriette Bonde-Hansen, sopran og Joachim Knop, baryton og konferencier.

Fri entré for børn under 12 år (ifølge med en voksen)
Indgang og billetsalg (kun ved Skovsøen) åbner kl. 11.00
Du kan købe billetter her

Inden koncerten starter:
Odense skole-og ungdomsorkester spiller fra kl. 13.30-14.15

Del artikel

Andre læser også