MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag vandflyveren fra Fyn: Denne sommer kan du tage på ø-hop

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Sommerens store hit kan sagtens blive ø-hop i det danske. Det vurderer Copenhagen AirTaxi, DAT og NORDIC Seaplanes i et nyt og unikt samarbejde.

De tre danske flyselskaber har indgået et samarbejde om et ø-kort, der giver rejseglade danskere helt nye muligheder for at besøge danske øer og byer.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Med det nye ø-kort kan kunderne flyve på kryds og tværs mellem flere danske destinationer, og kunderne bestemmer selv hvor sommereventyret skal starte og slutte.

Fra Fyn bliver det muligt at flyve til en masse skønne destinationer med afgang fra Falsled en 35 minutters kørsel fra Odense.

PR-foto

Fra tanke til handling

Idéen til Ø-kortet blev født, på et møde mellem Copenhagen AirTaxi, DAT og NORDIC Seaplanes tilbage i april.

“Vi var tvunget til at tænke nye innovative tanker for at sikre omsætning og arbejdspladser i et flymarked, hvor udsigten ikke ser for godt ud,” udtaler direktør og kaptajn Lasse Rungholm fra NORDIC Seaplanes.

Samarbejdet mellem CAT, DAT og NORDIC Seaplanes kom ikke ud af det blå. I forvejen har de 3 danske flyselskaber gode relationer og stor erfaring med flyvning mellem mange danske destinationer.

Kort fortalt er Ø-kortet et 10 turs klippekort til 3.333 kr., gældende til alle 3 selskaber.

Med Ø-kortet er det muligt at flyve til Samsø/Ballen, Anholt, Læsø, Bornholm/Rønne, Fyn/Falsled, Skagen, Aalborg, Aarhus, Karup og København.

Alt efter hvilken destination man ælger, betaler man fra 1 til 4 klip.

Utraditionelt samarbejde giver tro på fremtiden

“Vi tror ikke, der før er skabt et sådant samarbejde i Danmark,” udtaler Jimmy Arly Larsen fra CAT.

“Men vi ved, at der skal utraditionelle tanker til for at komme helskindet igennem flykrisen.

Samlet har vi mere end 30 års erfaring, og har set det meste af Danmark, nu er det danskernes tur. Så vi siger velkommen ombord.”

Du kan læse mere om ø-kortet her www.økort.dk

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien