MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet tager det meget alvorligt: Odense plages af særlige tyverier

Af Michael Qureshi
Presse-fotos
Presse-fotos

I Odense ser man en stigende tendens med et helt særligt specialiseret tyveri.

Det gælder nemlig tyveri af nummerplader, hvor anmeldelserne er steget intensivt det seneste stykke tid.

Faktisk er Odense blandt de byer i hele landet, som er hårdest ramt.

Den seneste uge har det været virkelig slemt, oplyser Fyns Politi.

Der har blandt andet været tyveri af nummerplader fra en varevogn på Søndre Boulevard og på H.P. Simonsens Allé.

Det siger sig selv, at tyvene går efter at sløre deres kriminelle spor ved at køre med falske nummerplader.

Men det er faktisk overraskende, at det netop er blusset op igen den seneste tid.

Tallene er ellers raslet ned

Ifølge FDM er antallet af nummerplade-tyveri raslet ned.

Antallet af anmeldelser var på sit højeste i 2012, da politiet i alt modtog 21.530 anmeldelser om nummerpladetyverier.

Det svarer til, at en nummerplade forsvandt fra en bil 59 gange hver eneste dag. Tallene viser, at der typisk er flest tyverier i sommermånederne.

Men i dag – ti år senere – er antallet af tyverier nede under 5.000.

Pladerne blev bl.a. stjålet og sat på biler, der kørte ind og tankede brændstof på tankstationer, inden de kørte væk uden at betale.

Den type tyverier steg voldsomt i takt med højere brændstofpriser i starten af 10’erne.

I samme periode var stationernes modsvar at indføre forudbetaling af brændstof ved standerne.

Lovpligtigt at fastmontere

Samtidig kom der mere overvågning og flere ubemandede stationer med udelukkende kortbetaling. Det fik tallet af nummerpladetyverier til at falde.

Siden blev det fra november 2015 gjort lovpligtigt at fastgøre nummerpladerne med to skruer eller bolte, der skal være monteret med en fastsiddende plastikhætte i nummerpladens farve.

Det gav igen et stort hak ned i antallet af tyverier, og politiets nummerpladescannere, der blev indført i maj 2016, kan også have haft en effekt.

Del artikel

Andre læser også