Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Take away boomer i Odense: Her er 8 bud på byens bedste

Af Madsvin.com

Når tiden er knap, men du ikke vil gå på kompromis med frokosten eller aftensmaden, er det rart at kende til de gode take away steder.

Odense har rigtig meget at byde på. Uanset om du er til sushi, italiensk, mexicansk, eller blot et bræt med ost eller pølse, er der en mulighed for dig.

Her får du otte bud på steder med nogle af Odenses bedste Take Away-steder i en ikke-prioriteret rækkefølge.

Rosticceria – Italiensk når det er bedst

På den odenseanske pizzascene er Rosticceria en af de ældre spillere, og det er med god grund. Her får man ægte italiensk pizza med en god, luftig bund samt kvalitetsfyld hvor der er arbejdet på smagssammensætningerne.

Hos Rosticceria serverer man også gode pastaretter, sandwiches og blandede italienske specialiteter, hvor især deres tiramisu kan anbefales (køb én til deling – den er stor!)

Rosticceria
Hjallesevej 77, 5230 Odense M
Brandts Passage 7, 5000 Odense C
Skibhusvej 140, 5000 Odense C
rosticceria.dk


Burger Anarchy – Velsmagende burgere

På ganske kort tid fik gutterne fra Burger Anarchy etableret sig som Odenses hotteste burgerrestaurant – en status de har beholdt i godt og vel tre år. Burgerne hos Burger Anarchy er propfyldt med gode råvarer, og du kan få alt fra de mere snaskede burgers med ost og barbeque til burgere med vildsvin eller lam.

Burger Anarchy vandt desuden prisen for Danmarks bedste Festivalburger i 2016.

Du kan vælge selv at hente din mad ved Burger Anarchy, eller få den leveret lige til døren.

Burger Anarchy
Gravene 2A
5000 Odense C
burgeranarchy.dk

Denne blev kåret til Årets festivalburger fra Burger Anarchy

Soup Stone Café – Lokal frokostfavorit

I hjertet af Odense ligger Soup Stone Café, som serverer lækre streetfood-inspirerede retter. Som navnet indikerer serveres her bl.a. suppe, men Soup Stone Café er meget mere end det.

Deres “Famous Chicken Curry”, ramen eller deres sandwiches er alle gode bud på et lækkert måltid mad, som du kan nyde enten i restauranten, eller tage med dig hjem.

Har du din daglige gang omkring universitet i Odense, kan du også nyde den gode mad fra Soup Stone Campus.

Hos Soup Stone Café kan du forvente ualmindelig velsmagende mad samt en meget hjertevarm betjening fra ejeren Stephen, såvel som hans personale.

Tip: Tæt på lukketid kan du købe en “instant ramen” med hjem, hvor du blot skal tilsætte kogende vand, for at få et sundt, velsmagende måltid mad.

Soup Stone Café
Store Gråbrødrestræde 11, 5000 Odense C
Campusvej 1, Campus House, 5230 Odense M
soupstonecafe.dk


Umashi – Velsmagende sushi

Har du lyst til sushi, er en af de lokale favoritter Umashi. Her kan du selv sammensætte det sushi, du vil have at spise, eller du kan købe en af de forhåndsdefinerede menuer, som sælges til en ekstra god pris.

Har du lyst til spændende dips eller japanske salater kan også dette købes hos Umashi, ligesom du kan få japanske drikkevarer.

Tip: Hos Umashi kan du få studierabat mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Umashi
Vestergade 92
5000 Odense C
umashi.dk


Gastroteket – Råvarer fra øverste hylde

I dag er Gastroteket nok mest kendt for deres restaurant, hvor der kan indtages lækre frokoster og aftensmåltider. Hvad ikke så mange ved, er, at du også kan købe mad ud af huset hos Gastroteket.

Du kan bl.a. nyde en lækker charcuterie-menu med blandede, lokale delikatesser, og du kan købe gode, hjemmelavede færdigretter hvor velsmagen er i fokus.

Det kan i øvrigt anbefales at give kølermontren et kig, da du her kan vælge lækre kødspecialiteter, ligesom du kan købe gode, danske og franske oste.

Gastroteket
Nørregade 39
5000 Odense C
gastroteket.dk


Gringas – Mexicansk når det er bedst

Som det nyeste mexicanske skud på stammen, byder Gringas sig til med lækker kvalitets take away. Du kan få lækre mexicanske chips med hjemmelavet guacamole, skønne tacos eller en af de utallige former for mexicanske pandekager, der findes.

Gringas er et godt bud hvis du søger veganske retter, men også hvis du bare elsker god, mexicansk mad.

Gringas
Overgade 25 st.
5000 Odense C
gringas.dk


JUICY – Gode, hjemmelavede sandwiches

Søger du en juice og en god sandwich, er JUICY bestemt et besøg værd. Her får du lækker hjemmelavet juice, med alt hvad hjertet begærer, og hjemmelavede sandwiches med kvalitetsfyld.

Det kan i øvrigt nævnes, at JUICY vandt Hungry.dk’s pris som bedste Take Away sted i Odense 2017.

JUICY
Nansensgade 15
5000 Odense C
JUICYS facebookside


Storms Pakhus – Odenses nye street food marked

Det er nok ikke gået din næse forbi, at Odense har fået et nyt street food marked. Her er tale om et rent slaraffenland for madelskere, hvor du kan få et hurtigt og lækkert måltid mad i pakhuset, og flere af retterne er egnede til at tage med hjem.

På stående fod kan du nyde lækre hotdogs, andefritter, lækker thailandsk street food, pizza og meget andet, ligesom du kan traktere dig selv med alverdens lækre drikkevarer.

I pakhuset er der åbent til kl. 22 hver dag, så du har rig mulighed for at nyde gode take away – også på de mere skæve tidspunkter.

Storms Pakhus
Seebladsgade 21
5000 Odense C
stormspakhus.dk

 

Del artikel

Andre læser også