Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælpen er nær: 5 gode steder til tømmermænd i Odense

Af Redaktionen

Du kender det udmærket godt.

Hovedet dunker, halsen er tør og din krop er fuldstændig færdig. En god bytur er sjovest, når man er midt i den og knap så fed dagen efter.

En god kur mod de onde tømmermænd er i den grad noget med fedt og salt. En god solid omgang fastfood som Take Away kan redde de fleste dage efter du har været fuld.

Vi har kigget nærmere på gode steder i Odense, der kan kurere dine tømmermænd, og som en vigtig ekstra detalje så kan man bestille det som udbringning alle fem steder, så du ikke engang behøver at bevæge dig uden for døren.

SushiMania Odense

Sushi er altid godt, uanset om man har tømmermænd eller ej. Danmarks største sushi-kæde SushiMania har momentum for tiden, fordi de opfylder enhver sushielskers behov.

Her kan man nemlig vælge i disken eller på menukortet som bland selv slik. På den måde får man sine yndlings stykker sushi.

Jernbanegade 24A, 5000 Odense

Du kan se menu og bestille som take away her

Selvom det er takeaway må det gerne se lidt pænt ud derhjemme.

Halifax Odense

En god solid burger og greasy fritter er lige, hvad man har brug for, når det dunker i hovedet.

Odenses nye burger-restaurant er i den grad værd at teste, og de leverer i hvert fald lige, hvad man har brug for “dagen derpå”.

De har også indgået en aftale om udbringning med Just Eat, så du behøver ikke at gøre særlig meget for at mæske dig i de kendte Halifax-burgere.

Du kan i øvrigt læse vores store guide til Odenses bedste burgere her

Jernbanegade 4, 5000 Odense

Du kan se menu og bestille som take away her

Gorms

En god pizza kan skabe mirakler på en dag med tømmermænd. Man kan finde mange steder, hvor de laver rigtig gode pizzaer i Odense, men Gorms holder bare et ekstraordinært højt niveau.

Der eksperimenteres på pizza-delen, og dej-opskriften er testet på mange niveauer.

Det har sine fordele at være en del af en større kæde, og det nyder Gorms i Brandts Klædefabrik godt af.

Brandts Klædefabrik, Amfipladsen 3, 5000 Odense

Du kan se menu og bestille som take away her

Pizza Pizza

Vi tager lige endnu et pizza-sted som godt alternativ. Hos Pizza Pizza i Nørregade er der normalt altid godt styr på bestillingerne, og især deres sprøde pizzabunde er toplækre.

Pizzaerne er desuden store og kan i den grad sørge for at redde en hel dag med tømmermænd.

Nørregade 16, Odense C

Du kan se menu og bestille som take away her

Falafelhuset

Det hjemmebagte pitabrød og den sprøde falafel er et godt alternativ til den klassiske fastfood på en tømmermandsdag.

Man får stadig det solide måltid med god dressing og masser af smag i. Bedømmelserne er også meget positive på Falafelhuset, der åbnede i Odense sidste år.

Skt. Knuds Kirkestræde 7, Odense C

Du kan se menu og bestille som take away her

Del artikel

Andre læser også