Nyt koncept i ODEON: Tapas og Talks i hyggelige omgivelser
Er du vild med spændende samtaler, historiske perspektiver og lækker mad i uformelle omgivelser?
Så kan du godt glæde dig til Tapas & Talks – ODEONs nye koncept, der kombinerer tankevækkende talks med smagfuld tapas i hjertet af Odense.
Læs mere og køb billetter her.
I Café ODEON Social inviteres odenseanerne til en række aftener, hvor inspirerende oplægsholdere stiller skarpt på aktuelle og relevante emner – alt imens gæsterne nyder udvalgte tapasretter i hyggelige rammer.
Første tema: Kvinder, der formede Odense
Premieren på Tapas & Talks løber af stablen den 12. maj, hvor stadsarkivar Johnny Wøllekær fra Historiens Hus sammen med historikerne og forfatterne Sissel Bjerrum Fossat og Lone Kølle Martinsen sætter fokus på nogle af de kvinder, der har haft afgørende betydning for byens udvikling – men som ikke altid har fået den opmærksomhed, de fortjener.
Aftenens talk tager udgangspunkt i bogen Odense – Kend dine kvinder, og som gæst kan du blandt andet høre historierne om Julie Hein og Louise Winteler, der begge spillede centrale roller i Odenses skolehistorie.
En aften med indsigt og smag
Tapas & Talks er oplagt for alle, der sætter pris på kulturelle oplevelser med både dybde og smag. Det er en ny måde at samles om viden og mad – midt i byen.
- Tapas & Talks – Kvinder du gerne vil vide mere om
- 12. maj 2025 kl. 18.00
- Café ODEON Social
- Pris inkl. tapas: 269 kr.
Billetter kan købes via ODEONs hjemmeside. Der er et begrænset antal pladser – så det gælder om at være hurtig!