MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Thai-kæde er åbnet i Odense: Wokshop satser på autentiske thai-retter

Af Daniel Poulsen

Forleden åbnede Wokshop deres første restaurant i Odense ud til gågaden midt i byen.

Det er kædens syvende restaurant, og det er første gang, de udvider med en lokation uden for Sjælland.

Den thailandske restaurant byder på lidt af hvert indenfor det asiatiske køkken og skiller sig ud på flere positive områder.

En anden tilgang til servering

Når maden bliver serveret på bordet af tjeneren, sker det ikke helt på traditionel vis, hvor man får retten på en tallerken foran sig.

En af de mest populære retter til frokost, red chicken curry, bliver anrettet med ris og selve retten på hver sin tallerken.

Ifølge restaurantchef på Wokshop i Odense Katja Jakobsen, der tidligere har haft sin faste gang hos Snik Snak, er det helt bevidst, da det skaber nye kombinationer.

“Man får muligheden for at dele retten, som man gør mange steder i Asien, og på den måde kan gæsten få smagt lidt af hver ret, hvis man er flere i selskabet.”

Alt fra wok til salater og nudler

Hos Wokshop er man ikke kun til salater eller karryretter, men man prøver at tage det bedste fra hver sin gren.

Maden er meget traditionel, men mange af ingredienserne kommer ikke fra Danmark, når de tilberedes i køkkenet af de thailandske kokke.

Derimod kommer de friske fra udlandet.

“Minimum en tredjedel af vores råvarer bliver sendt hjem fra Thailand en gang om ugen, hvor vi har nogle gode aftaler med restauranter” siger Katja Jakobsen.

Restauranten har åbent til både frokost og aften, og til de ekstra sultne har Wokshop en speciel ret, der allerede nu er blevet et hit blandt gæsterne, når de skal vælge en sidste ret til den søde tand.

“Vi har en lækker dessert som friterede bananer med vaniljeis. Den er rigtig, rigtig populær,” forklarer restaurantchefen.

Odense passer godt ind

Hos Wokshop er man utrolig glade for at være kommet til Fyns største by, hvor man har taget chancen for at få prøvet nye ting af.

“Loungeområdet er første gang, vi prøver det af i en Wokshop-restaurant.

Der har vi fundet ud af, at det er rigtig populært. Odense er en stor by, og der sker mange nye ting,” siger Katja Jakobsen

Wokshop er desuden også begejstret for at være til stede i Odense, hvor man i Snik Snaks tidligere lokaler håber på solid opbakning fra nær og fjern.

“Der er så mange, der har været henne og kigge, fordi området ude foran er helt nyt. Man kan ikke gå forbi os uden at se os i hvert fald. Vi er ret tydelige på gaden.” slutter restaurantchefen.

Du kan finde Wokshops hjemmeside her:

http://www.wokshop.dk/

Hvad: Wokshop i Odense

Hvor: Jernbanegade 14

Hvornår: Åbent søndag-torsdag 11:30-21:00 og fredag-lørdag 11:30-22:00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien