Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt sted åbnet i byen: The Bagels laver lækre bagels midt i Odense

Af Simone Vestergaard

I mandags slog The Bagels for første gang dørene op på Kongensgade 57.

Det er Odenses nyeste bagelbutik- og café, og konceptet lyder på meget mere end blot bagels.

Hos The Bagels kan man købe smagfulde bagels med hjemmelavet fyld, lækkert pålæg, speciallavet cream cheese og frisk salat.

Hvis man er ekstra lækkersulten, så er udvalget stort blandt frugt, cheesecakes, muffins og alverdens kaffevarianter .

“The Bagels er en blanding af en café og en butik. Vi sælger både bagels, frugt, kaffe og kage – og så kører vi både take away og spisning i cafeen med en god håndfuld siddepladser.

Det har længe været en drøm for os, at have en madbutik i Odense, så vi er rigtig glade for at muligheden opstod,” fortæller indehaver Nada Taha til MigogOdense.

Hun tilføjer;

“I tre måneder har vi gået og lavet butikken klar. Vi har ordnet alt selv, og det har krævet en masse knofedt at få det hele på plads.

Indretningen bærer præg af et moderne look koblet med en masse retro ting.

Den stil kan vi selv rigtig godt lide, så det var oplagt, at butikken også skulle indrettes på den måde. Det gør den rigtig hyggelig,” siger Nada.

Noget for enhver smag

Hos The Bagels kan man få velsmagende og sundere bagels, salater og pastasalat, men de tilbyder også cheesecakes, frugt, cappuccino, the og cafe latté samt vitamindrikke, alm sodavand og vand.

“Vi bestræber os på at have et godt og stort udvalg, så der er noget for enhver smag. Lige præcis vores cheesecakes er vi meget stolte af, for de kommer fra Ostelagkagehuset, som blev kåret til nr. 2 i Danmarks Bedste Konditor.

Vi har blandt andet også vores egen dressing der hedder Lux Special – den er anderledes fordi den er lavet på Miracle Whip. Det gør den mild og cremet,” forklarer Nada.

Assistance fra ”bagel-kongen”

For Nada Taha er dét at åbne en butik helt nyt – hun har nemlig aldrig før været selvstændig.

Den berømte – og ved navn ukendte ”bagel-konge” fra Sjælland har derfor hjulpet parret med at sammensætte smage, således at de forskellige bagels står sig bedst ud.

“Min mand har en slikbutik inde ved siden af, men jeg er selv helt ny indenfor faget, og derfor er jeg super glad for, at vi har fået hjælp udefra til at sammensætte de perfekte bagels til vores kunder.” afslutter Nada.

Læs mere om The Bagels her. 

Del artikel

Andre læser også