Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kultfilm og White Russians: Se The Big Lebowski mellem jul og nytår

Af Emil Kjær Jørgensen

Selvom tiden mellem jul og nytår ofte går med julefrokoster og hyggeligt samvær med familie og venner, kan det indimellem også være tiltrængt at finde noget underholdning, som ikke har så meget med jul at gøre.

Den 27. december kl. 20.40 er en gylden mulighed for netop dette, for her viser Café Biografen The Big Lebowski, som har udviklet sig til at være en decideret kult-klassiker.

Udover en genial film, kan du glæde dig til ekstraordinært gode priser på White Russians i caféen inden filmen, som jo er The Dude’s foretrukne drik.

Coen-brødrenes mest elskede kultfilm har det hele: Et kuleskørt plot, kostelige karakterer og krøllet dialog.

Du kan nyde Jeff Bridges som ’The Dude’, den bowlingspillende, potrygende hippie, som tilfældigvis deler navn med rigmanden Lebowski.

Handlingen i korte træk

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med klassikeren kommer hermed et kort resumé:

”Ve vant ze money, Lebowski!”. Coen-brødrene leverer (igen-igen) en vanvittig historie fuld af sære eksistenser og elskelige idiotiske indfald.

Den midaldrende hippie ’The Dude’ tilbringer det meste af sin rigelige fritid i en bowlinghal sammen med den småpsykotiske Vietnam-veteran Walter (John Goodman) og den ikke alt for opvakte Donny (Steve Buscemi).

’The Dude’ bærer det borgerlige navn Lebowski, og det deler han tilfældigvis med en fed, usympatisk rigmand. På grund af navnefællesskabet bliver han fejlagtigt overfaldet af et par gorillaer, der tilmed tisser på hans gulvtæppe.

Opildnet af sine to bowlingkammerater opsøger han den anden Lebowski for at få erstattet sit højtelskede tæppe. Og så har vi for alvor balladen.”

Hvad: The Big Lebowski
Hvor: Café Biografen
Hvornår: 27. december kl. 20.30
Pris:

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også