Han stod bag SACKit: Nu har Kristoffer skabt det ultimative univers til mænd

Man kan tage produktet væk. Men man kan aldrig tage iværksætteren ud af maven på en som Kristoffer Glerup.
Gennem årene har den profilerede iværksætter været med til at skabe stærke brands, som lever videre i dag.
Hans største succes var, da han fra bunden bankede livsstilsmærket SACKit op til at være en international millionforretning, der solgte produkter i over 50 lande.
Her i Odense havde Kristoffer Glerup også en tæt relation til byen, da SACKit ramte lydmuren og blev en stor forretning.
Nu er den driftige herre klar med en helt ny satsning. Igen er det fra bunden.
Dog er kapitalen en lidt anden, hvilket betyder, at ingenting er overladt til tilfældigheder eller spareøvelser i The Mancave.
En ny international satsning med et mandeunivers for mænd. Hvor du kan købe alt fra særligt glaspustede vinglas, steak-bestik, champagnesabler, champagneglas samt meget mere.
“Jeg synes, at mændene er blevet lidt overset gennem årene, når nye ting er blevet lanceret.
Kvinderne har tusindvis af valgmuligheder, men der har manglet et sted, hvor tingene primært er henvendt til mænd.
Dem som går op i kvalitet og eksklusivitet. Derfor besluttede jeg at skabe The Mancave,” forklarer Kristoffer Glerup.

Fokus på design og kvalitet
“Jeg laver kun ting, som jeg virkelig gerne selv vil have. Og min tro og håb er så, at det er der nok også nogle andre, der gerne vil,” supplerer vi, da vi møder ham.
The Mancave er et internationalt univers, hvor mænd kan finde luksusprodukter i en kvalitet, der ikke findes andre steder.
“Vi designer vores kollektioner ud fra en simpel filosofi: Hvad ville jeg selv elske at eje? Det sætter en høj standard.
Vi vil aldrig sætte vores logo på et generisk produkt, som du kunne finde i en anden butik med et andet logo,” forklarer Kristoffer Glerup.
Han fortsætter;
“I stedet skaber vi vores egne unikke designs fra bunden, hvor vi nøje udvælger de fineste materialer fra de bedste leverandører.
Vi udvikler de perfekte forme og produktionsprocesser, der matcher vores vision, og vi forfiner hvert eneste produkt – prøve efter prøve, test efter test – indtil det lever op til vores egne høje forventninger,” lyder det.
Bedste eksempel er nok, at Kristoffer Glerup forleden kasserede materialer til 16.000 dollars (ca. 114.000 kr.), fordi det simpelthen ikke levede op til standarden.
“Det er virkelig ikke for at lyde smart, at jeg fortæller det her. Men det burde bare understrege, at vi ikke går på kompromis med noget som helst på kvaliteten.
Et af de mest særlige elementer i The Mancave’s kollektion er deres mundblæste glas. De er skabt gennem en traditionel og yderst teknisk proces, der giver hvert enkelt glas en unik, organisk karakter.
Den håndværksmæssige teknik resulterer i små variationer i form og tykkelse, hvilket gør hvert glas til et kunstværk i sig selv.
Denne håndlavede tilgang forbedrer den taktile oplevelse, så glasset føles delikat og raffineret – noget, som masseproducerede glas aldrig kan matche.
“Alle vores glas er mundblæste – vi kæler for detaljerne,” forklarer Kristoffer.

Går ikke på kompromis med noget
Den langsomme afkølingsproces sikrer holdbarhed, mens den præcise forarbejdning skaber et let, velbalanceret design, der løfter enhver drikkeoplevelse.
“Markedet er fyldt med produkter, der går på kompromis med materialer og design, men det gør vi aldrig i The Mancave.”
“Førhen skulle man igennem distributører og agenter – men vi skærer en masse led væk. Alt vi laver, designer vi selv. Vi producerer i en fantastisk kvalitet og sælger det kun i The Mancave.”
Fra kødknive til champagnesabler – hvert eneste produkt er skabt med en passion for kvalitet og et øje for detaljer.
Et sted for mænd – men kvinderne har allerede opdaget det
Når det kommer til luksus, har kvinder altid haft masser af valgmuligheder. Men hvad med mænd?
“Jeg synes, der mangler et sted, hvor mænd kan købe ting, der er overdrevet lækre. Et sted, hvor man kan ønske sig noget – og det ikke bare er sådan et sidste-minuts ønske.”
Mænd har ofte svært ved at finde de rigtige produkter, men gavebutikker skriger efter eksklusive ting til mænd.
Kvinder er selvfølgelig også velkommen
Faktisk er det ofte kvinderne, der først opdager The Mancave – når de leder efter den perfekte gave til manden, der sætter pris på kvalitet.
“Piger har allerede bestilt lækre glas – og de er selvfølgelig også velkomne. Det er jo ofte dem, der køber gaverne.”
Et brand skabt med passion – og uden kompromisser
Kristoffer Glerup har altid brændt for at skabe brands, der gør en forskel.
Det, der tændte ham ved SACKit, var at se folk bruge produkterne og være glade for dem. Med The Mancave tager han den samme passion med sig – men denne gang uden begrænsninger.
“Jeg elsker at skabe noget, folk er glade for at bruge. Jeg har svært ved at sidde stille – og når jeg gør noget, så giver jeg den fuld gas.
Jeg har investeret stort set alt, hvad jeg ejer i det her, og det viser bare, at jeg har en stålfast tro på, at der er et marked for det mandeunivers. Der er mange flere produkter på vej.
Hos The Mancave lever og skaber vi efter mottoet: Alt andet end ordinært.
Fordi det er sådan, vi drømmer om at leve – et liv, der er alt andet end ordinært, omgivet af ting, der er alt andet end ordinære.
Og det stopper ikke her. The Mancave udvider løbende med nye produkter – fra danskproducerede cremeserier til kunstværker.
Alt sammen skabt til mænd, der vil have det bedste af det bedste.