Tager billeder for alle de store: Think Photography kan også hjælpe dig
Du kender sandsynligvis mange af deres kunder.
Intersport, Humdakin, Wheat og Bolia bare for at nævne nogle stykker.
Think Photography, der har ligget på Blangstedgårdsvej i 15 år, er nemlig specialiseret i at tage billeder for virksomheder.
“Vi kan hjælpe virksomheder med det meste, der kræver fotoarbejde. Vi laver selvfølgelig kataloger og packshots, men vi er også dygtige til at skabe indhold og genkendelighed til hjemmesider og sociale medier,” siger Martin Kierstein, CEO hos Think Photography.
Og han oplever, at mange virksomheder især har brug for en hjælpende hånd til at stå skarpere online.
For nok har de styr på deres eget produkt og alt, hvad det skal kunne, men alligevel kan det være svært at præsentere sin virksomhed og skabe genkendelighed på hjemmeside og sociale medier.
Det er her, at Think Photography kan hjælpe med at skabe en rød tråd i et brands fortælling.
“Mange har simpelthen brug for hjælp til at komme i gang.
Og der har vi altså en del erfaring. For hvis en hjemmeside virkelig skal spille, kræver det for eksempel gode billeder – for eksempel miljøbilleder og stemningsbilleder,” siger Martin Kierstein.
Think Photography har som sagt eksisteret i Odense i 15 år. Og over årene er firmaet blevet kendt som “dem, der laver packshots”, altså fritlagte produktbilleder til webshops, men de er i høj grad også et kreativt team.
Saml dine fotoopgaver ét sted
Think Photography leverer nemlig en bred vifte af produkter inden for fotografering.
Det er også derfor, at de omtaler sig selv om et decideret “fotobureau”.
Som kunde kan man nemlig samle alle sine fotoopgaver hos Think Photography.
“Vores kompetencer favner bredt. Vi har en masse teknisk viden om alt fra packshots og stemningsbilleder til kreative fotoshoots.
Vi har en høj grad af faglighed og passion, og det gør, at vi kan varetage hele den kreative proces fra art direction til fotografering,” lyder det fra Martin Kierstein.
Think Photography gør det med andre ord nemt for brands at samle alt deres billedmateriale ét sted.
“Når vi modtager produkter til packshots, kan vi ved samme lejlighed skabe nogle lækre kreative billeder, fordi produkterne allerede er i huset.
Og det er blandt andet dét, der er med til at adskille os fra andre fotografer – at vi er et team og et hus, hvor vi varetager begge dele.
Og på den måde kan vi skabe den røde tråd hos brands, fordi vi er inde over hele billedmaterialet som helhed,” siger Martin Kierstein.
Sammen med sine mange tilknyttede fotografer står Martin Kierstein i hvert fald klar til at hjælp med alt fra packshots til erhvervsportrætter og stemningsbilleder.
Læs mere om Think Photography her, hvor du også finder kontaktinfo.