Ja tak: Thomas Helmig indtager den største scene på fynsk festival
Godt nyt til alle, der synes, at Thomas Helmig bare lige er sagen.
Heartland har nemlig besluttet at opfylde et at publikums store ønsker – nemlig at den danske hitmager spiller på festivalen i Kværndrup næste år.
Torsdag d. 10. juni indtager han Heartlands største scene med et bagkatalog, der gennem årtier har sat sit præg på dansk popmusik.
Med sange som ”Stupid Man”, ”Malaga”, ”Nu hvor du har brændt mig af” og ”Det er mig der står herude og banker på” har Thomas Helmig leveret nogle af de mest genkendelige sange i nyere dansk musikhistorie.
Hans musik har gennem årene samlet generationer af danskere omkring både de store omkvæd og de mere eftertænksomme øjeblikke.
Når Thomas Helmig gæster Heartland torsdag den 10. juni 2027, kan man se frem til en koncert fyldt med velkendte klassikere, store fællessange og mere end fire årtiers musik.