Prisvenlige lejligheder centralt i Odense: Bo i attraktive 1- og 2-værelses kvalitetsboliger
Hvis du er på jagt efter en mindre lejlighed, som både er prisvenlig og helt centralt placeret i byen, er der gode nyheder.
Udlejningsfirmaet Go’Bolig har netop startet udlejningen af deres nye boligprojekt i Tigergaarden i hjertet af Odense, som består af 215 kvalitetslejligheder.
Lejlighederne er 1- og 2-værelses i størrelsesorden fra 29 kvm til 52 kvm og er fordelt på syv etager i en historisk bygning placeret lige ved banegården.
Originalt var planen, at den gamle bygning skulle rives ned, men nu er de tidligere fabriksbygninger i stedet omdannet til attraktive boliger, og forventningerne er store.
”Efterspørgslen efter mindre boliger centralt i byen er stor – især fra studerende og nyuddannede.
Med det nye Tigergården får odenseanerne en toprenoveret bolig lige ved banegården og bymidten, men stadig til en pris, hvor de fleste kan være med”, siger Sarah Magnusson, der er Marketingchef hos Go’Bolig.
Attraktive priser for nye lejligheder
De første lejligheder er allerede klar til indflytning den 15. juli, mens anden etape er klar den 15. september, og det er disse, du har mulighed for at få fingrene i nu. Tredje og sidste etape står først klar den 1. juli 2022 og udbydes dermed først næste år.
Vil du gerne have mulighed for at se ejendommen først, kan få en snak med Go’Bolig til åbent hus fredag den 16. april og onsdag den 21. april. Har du ikke mulighed for at deltage i Åbent Hus, så tilbyder Go’Bolig også, at du kan underskrive en lejekontrakt med det samme gennem deres hjemmeside.
Lejlighederne er alle praktisk indrettet med tekøkken, badeværelse og et opholdsområde. I de 2-værelses lejligheder er der også et separat soveværelse. Fælles for alle lejlighederne er de store vinduespartier, som sikrer lyse og indbydende boliger.
Til ejendommen er desuden tilknyttet flere lækre fællesområder både indendørs og udendørs, hvor beboerne kan mødes til sociale arrangementer.
Det bedste af det hele er, at priserne starter fra kun 4.300 kr; en særdeles attraktiv pris for en helt ny lejlighed så centralt i byen.
Ingen krav til lejers alder eller beskæftigelse
Selvom boligerne med deres størrelse og pris er som skræddersyet til studerende, slår Go’Bolig fast, at de kan udlejes af alle.
”Lejlighederne er oplagte for studerende med de mange muligheder for offentlig transport til byens uddannelsesinstitutioner.
Men boligerne er bestemt også attraktive for parret eller den nyuddannede, der ønsker at bo lige midt i byen. Vi har ingen krav til lejernes alder eller beskæftigelse, så alle er mere end velkommen”, forklarer Sarah Magnusson.
Læs mere her og book tid til Åbent Hus eller kontakt Go’Bolig på tlf. 69 60 70 40.