MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til dig der elsker G&T: Her åbner ny ginbar i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto fra søster-baren Two Socks i Aarhus
Foto fra søster-baren Two Socks i Aarhus

I Jernbanegade tripper parret Susanne Simonsen og Simon Frimann for nyt fra regeringens side.

De er nemlig klar til at åbne en helt ny ginbar i Odense i lokalerne, der engang husede legendariske Målet.

Men Corona har ændret planerne, så man nu er afhængig af, hvornår mindre barer og udskænkningssteder må genåbne i samfundet.

Det er ikke hvem som helst, der åbner den første ginbar i Odense. Susanne og Simon driver i forvejen med succes en ginbar i Aarhus.

Den hedder i dag Two Socks men ændres også til samme navn som i Odense.

Derudover driver de også brandet 1975 by Simon som importerer og sælger noget af det bedste gin i verden.

Gin-entusiaster står bag

Så vi har med et par ekstreme gin-entusiaster at gøre. Ginbaren i Odense kommer til at hedde Four Jiggers Club (et jigger er et målebæger til drinks), og hos gin-parret glæder man sig til at servere god gin for odenseanerne.

Især kommer der fokus på G&T, hvor parret lover, at de har over 220 forskellige G&T opskrifter.

MigogOdense har fået en snak med Simon Frimann om det kommende sted i Odense.

Hvad er konceptet for baren?
“Vores koncept er gin og tonic og vise alle de brands, der er.

Det er egentligt en udbyggelse af det, jeg har lavet de sidste seks år med ginsmagning og gin events.

Jeg ville gerne have et fast sted at gøre det, og det findes nu i Aarhus og snart også i Odense og København.”

Foto fra søster-baren Two Socks i Aarhus

Ginsmagning 6 dage om ugen

Hvad kan man glæde sig til?
“Du kan få en ginsmagning 6 dage om ugen.

Medarbejderne er godt forberedt og klar.

De er ikke nørder, men passionerede omkring det, og forsøger at give folk en gin-oplevelse i øjenhøjde.

Det bliver ikke for teknisk, og vi tager meget gerne gæsten i hånden og ind i gin-universet.

Der vil være 220 forskellige gin og tonic opskrifter. I baren kommer vi til at have 120 gin inde hele tiden, som vi så løbende skifter ud.

Vi prøver at ramme så mange som muligt. Det er ikke et sted for gin-nørden, men for alle slags gæster, der gerne vil have en god smagsoplevelse og hygge sig lidt.

Hvilke tanker gør I jer om at åbne nu i corona-tiden?
“Det kan vi ikke gøre noget ved. Vi venter på, at Mette Frederiksen trykker på knappen.

Lige nu kører vi en masse virtuel ginsmagning, mens vi venter. Vi har besluttet ikke at ærgre os over noget, vi ikke kan gøre noget ved. Livet er fantastisk, og der er nye muligheder hele tiden.”

Hvad: Ginbar Four Jiggers Club
Hvor: Jernbanegade 17
Hvornår: Åbner så snart myndighederne tillader det

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien