MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tilbage til fortiden: Kør en tur med veterantoget i efterårsferien

Af Michael Qureshi
Foto: Ole Dinesen
Foto: Ole Dinesen

Med Danmarks Jernbanemuseum er der en god tradition for, at man af og til kan komme med ud og køre med de historiske toge.

Det sker nu i efterårsferien, hvor man i ni dage kan komme med på en hyggelig tur ud af Odense i et vaskeægte damplokomotiv.

Hele efterårsferien på Danmarks Jernbanemuseum byder på mange aktiviteter for børn og voksne.

Danmarks Jernbanemuseum kører veterantog for fuld damp fra Odense til Tommerup og retur.

Det sker i hverdagene i perioden den 12.-20. oktober.

Trækkraften er det smukke damplokomotiv K 563 fra 1899.

Turen varer ca. 1½ time. Begge weekender i efterårsferien (12.-13.10 & 19.-20.10) går turen fra Odense over den gamle Lillebæltsbro til Fredericia.

Der køres med motorvognen MO 1846 fra 1954. I hele ferien er der to afgang pr. dag, en formiddag og en eftermiddag. Der kræves særlig billet til kørslen.

Du kan booke billetter her

Bom og Svelle på Danmarks Jernbanemuseum

Hver dag kl. 11.30, 13.00 og 14.30 inviterer museet desuden på et interaktivt skuespil á 20 minutters varighed.

I hovedrollerne ses to rygsæksrejsende Bom og Svelle. De taler begejstret om jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen.

De har fået en forretningsidé, men er den nu så genial som de tror?

Børn og voksne kan også løse opgaven ”Giv os en jernbane”.

Udgangspunktet for opgaven er skagboerne, som i 1887 har et stort ønske om at få en jernbane til byen.

Vejen mellem Frederikshavn og Skagen var dengang på det nærmeste ufarbar.

Foto: Flemming Wedell

En jernbane vil være løsningen. Find de gode argumenter, der skal overbevise Folketinget om nødvendigheden af en jernbane.

Opgaven er udarbejdet til de 5-10-årige, men alle er velkomne til at deltage.

Både opgave, interaktivt teater og kørsel med det populære minitog er inkluderet i entréen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien