Lige op til påsken: Tilbagekalder en række Kinder-produkter
Påsken venter lige om hjørnet, og for mange børnefamilier har man fyldt godt op med proviant på chokolade.
Kinder-produkterne er blandt de mest populære i landet, og derfor må det formodes at mange har købt masser af det op til weekenden og ikke mindst påsken.
Men har du købt Kinder-produkter den seneste tid, så skal du være opmærksom og lige få kigget på dem.
Der er nemlig risiko for salmonella i en række Kinder-produkter, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.
Det er virksomheden Ferrero Scandinavia AB, der tilbagekalder produkterne.
Det drejer sig om Kinder Surprise, Kinder Surprise Maxi, Kinder Schokobons og Kinder Mini Eggs.
De råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Hvilke produkter:
Kinder Surprise
Nettoindhold: 20g
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 26.06.2022-07.10.2022
Kinder Surprise
Nettoindhold: 20g x 3 pakker
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 26.06.2022-07.10.2022
Kinder Surprise Maxi
Nettoindhold: 100g
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 20.04.2022-21.08.2022
Kinder Schokobons
Bedst før-datoer: Alle produkter i perioden 25.05.2022-19.08.2022
Kinder Mini Eggs
Bedst før-datoer: Alle produkter med bedst før-datoer før 21.08.2022
Solgt i:
Dagligvareforretninger i hele landet.
Virksomhed, der tilbagekalder:
Ferrero Scandinavia AB, Herstedøstervej 27, 2620 Albertslund
Årsag:
Der er en risiko for Salmonella i produkterne som følge af et hygiejneproblem hos en specifik udenlandsk producent