Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den største tv-gevinst i Danmark: Nu kan du tilmelde dig til Nybyggerne

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Svenn Hjartarson/2EBolig Projektsalg
Foto: Svenn Hjartarson/2EBolig Projektsalg

Hvis du en af dem, der har fulgt med i det populære tv-program ‘Nybyggerne’ sammen med din partner og selv drømt om at give dit i kast med det vildeste gør-det-selv projekt og ikke mindst en kæmpe præmie i form af et hus til en værdi af omkring 2,5 millioner kroner, så skal du lige læse med her …

For hvis du og din partner sidder med et brændende ønske om at være blandt de par, der til næste år skal dyste på håndværker-skills og sans for boligdesign, har I nu muligheden for at melde jer som deltagere i ‘Nybyggerne’.

Det skriver TV2.

Programmet optages i foråret 2021, og produktionen bag programmet søger par i alle aldre, som har mod på at kaste sig ud i den krævende byggeproces og kan tage fri i otte sammenhængende uger fra uge 18 i 2021.

Her optages næste sæson

Lokationen for den kommende og syvende sæson af ‘Nybyggerne’ er netop blevet udvalgt.

De fire nye nybyggerhuse befinder sig i en af sydligste, danske byer: Sønderborg.

Byen ligger tæt på på grænsen til Tyskland og er den største by i Sønderjylland. Den fordeler sig på begge sider af Alssund, med størstedelen placeret på Als.

Selvom Sønderborg ligger i et yderpunkt af Danmark, har den en veludbygget infrastruktur med motorvej og lufthavn. Samtidig er det en by, der huser 120 forskellige nationaliteter, og universitetets campus er landets mest internationale med studerende fra over 50 lande.

Optagelserne til den næste sæson af ‘Nybyggerne’ forventes at begynde 3. maj 2021, og fristen for tilmelding er 18. januar.

Lyder dette tiltrækkende for din partner og dig, kan I melde jer som deltagere her.

Del artikel

Andre læser også