Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tinderbox bliver grønnere: Fire festivaler erstatter over 2 millioner ølkrus

Af Redaktionen
PR-foto Tuborg
PR-foto Tuborg

NorthSide, Tinderbox, Roskilde og GRØN tager i samarbejde med Tuborg et vigtigt skridt i kampen mod plastaffald og for en mere cirkulær forretningsmodel på fremtidens festivaler.

I år skal gæsterne for første gang indtage iskolde fadøl af bæredygtige og ikke mindst genbrugelige plastglas, når festivalsæsonen skydes i gang.

Hvert eneste år har de fire festivaler langet over 2 millioner engangsplastølkrus over bardisken, når titusindvis af festivalgæster har slukket tørsten i en kold Tuborg over hele landet.

Men nu er det slut. Fra og med dette års festivaler må det gamle engangsplastikkrus vige pladsen til fordel for et helt nyt og bæredygtigt genbrugsplastglas, udviklet af Tuborg i samarbejde med NorthSide, Tinderbox, Roskilde festival og GRØN.

Drikkeoplevelsen bliver kun bedre

Initiativet blev lanceret hos Plastic Change af Tuborg og de fire festivaler. Til stede var bl.a. Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen.

”I år vil Tuborg helt bogstaveligt gøre livet lidt grønnere på festivalerne.

Vi lancerer nye vaskbare plastglas, som alle kan lease, og vi begynder på de fire store festivaler, som har været med til at udvikle ideen sammen med Plastic Change.

Det er en stor dag for Tuborg, og et kæmpe skridt mod at mindske unødigt plastaffald gennem en mere cirkulær forretningsmodel.

Drikkeoplevelsen er den samme eller bedre, men fremover tager Tuborg bogstaveligt talt opvasken i vores nye, mobile opvaskemaskine,” siger Christian Sveigaard, marketing- og sponsorchef for Tuborg.

Tuborg har løbende fået rådgivning fra miljøorganisationen, Plastic Change, for at finde den helt rigtige løsning. Det endelige resultat er landet på et danskproduceret genbrugsplastglas fra KIFA Plast i Herning.

Krusene vaskes på stedet, og når de nye genbrugsplastglas bliver slidte, sendes de tilbage til leverandøren, som sørger for, at materialet genbruges.

NorthSide og Tinderbox

De nye, bæredygtige genbrugsplastglas bliver for første gang taget i brug, når NorthSide åbner den 6. juni, hvorefter turen går til Tinderbox i Odense, der løber af stablen 27.-29. juni.

”Vores gæster er miljøbevidste, og de forventer faktisk, at vi går forrest med initiativer som dette. Samtidig stiller vi høje krav til os selv.

Derfor er jeg særlig stolt over, at vi som branche kan stå sammen og tage et fælles ansvar, når det virkelig gælder.

Det er et stærkt samarbejde og den endelige løsning er både af høj kvalitet, lever op til de krav om bæredygtighed, vi har sat, og så er den oven i købet en gevinst for drikkeoplevelsen”, siger Peter Skoven, F&B Director, fra Down The Drain Group, som står bag både Tinderbox og NorthSide.

Siden bruges de også på Roskilde og på Grøn turnéen.

Fakta om genbrugsplastkruset

  • De nye genbrugsplastglas er udviklet af KIFA Plast i Herning, der er eksperter i udviklings- og produktionsforløb i specialløsninger som genbrugsplast;
  • De nye genbrugsplastglas er lavet af ren polypropylen – også kaldet PP plast;
  • Tuborg stiller en ny, mobil opvaskemaskine til rådighed, der besøger alle fire festivaler.
  • Den mobile opvaskemaskine bliver 13,4 meter lang, og kan håndtere over 9.000 genbrugsplastglas i timen.
  • Vaskbare plastglas er af eksperter som Plastic Change udpeget som den mest miljøvenlige løsning på et stort problem omkring engangsplastkrus.

Del artikel

Andre læser også