Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tinderbox præsenterer de sidste: 16 nye navne fuldender plakaten

Af Redaktionen

Siden offentliggørelsen af Depeche Mode i november sidste år har en perlerække af internationale topnavne meldt sig klar under fanerne på Fyns største festival. Prophets of Rage, Alanis Morissette, Tiësto, Wiz Khalifa, Iggy Pop, Bastille og Jack White er bare nogle af de fantastiske navne, der allerede står i programmet til Tinderbox 2018, og nu føjes yderligere 16 navne til den næste færdige plakat.

De 16 nye navne til Tinderbox 2018 er: Alan Walker, Biffy Clyro, De Danske Hyrder, Kato, Kygo, Madness, Mads Langer, Masego, Morten, San Holo, Snavs, Steve Aoki, Toby Green, Vini Vici, Will Sparks og Zookeepers.

Den elektroniske musik tages i den grad seriøst

“Vi er overordentlig tilfredse med dette års plakat til Tinderbox, og jeg synes, de sidste navne giver en god bredde til programmet,” siger festivalchef Brian Nielsen og tilføjer:

Tinderbox har ønsket Kygo siden starten – nu kommer han endelig.

“Kygo er et af verdens største elektroniske navne lige nu, som vi har forsøgt at få til Odense, siden vi grundlagde festivalen. Så det er fantastisk, at det endelig lykkedes os, og at vi ved samme lejlighed kan tilføje Steve Aoki, Kato, Alan Walker og en masse andre spændende EDM-navne understreger, at den elektroniske musik i den grad bliver taget seriøst på Tinderbox.”

Hæderkronet rock og prisvindende pop

Ud over de flotte navne til Magicbox, er der også masser af navne til de to store scener – blandt andet hæderkronede Madness og den prisvindende danske popstjerne Mads Langer.

Hæderkronede Madness har stribevis af hits og er et forrygende liveband.

“Vi er også virkelig glade for at kunne, og selvom rocken egentlig allerede var flot repræsenteret på programmet i år, så er det svært at sige nej, når et klassenavn som Biffy Clyro pludselig byder sig til,” siger festivalchefen.

Godt gang i billetsalget

Reaktionerne fra publikum har været særdeles positive i takt med, at der er blevet offentliggjort hovednavne de senere måneder, og de positive kommentarer er blevet fulgt af et billetsalg, der ligger langt foran salget på samme tidspunkt sidste år. Det forventes derfor, at der ikke vil gå længe, inden der skal meldes om få endagsbilletter til Tinderbox 2018.

Mangler kun tre Band Battle-vindere

Dagens tilføjelser giver et samlet program med 48 navne fordelt på tre dage, og derudover vil der, når vinderne af Tinderbox Band Battle 2018, der præsenteres i samarbejde med TV2/Fyn, er fundet, blive føjet minimum tre navne mere til programmet.

Dermed tæller det samlede program til Tinderbox 2018 følgende 48 kunstnere: Alan Walker, Alanis Morissette, Alex Vargas, Bastille, Biffy Clyro, Bisse, Bladtkramer, C.V. Jørgensen, Carpark North, Craig David TS5, De Danske Hyrder, Depeche Mode, Dizzy Mizz Lizzy, Editors, French Montana, IAMJJ, Iggy Pop, Jack White, Jamie Lawson, Julian Jordan, Kato, Kungs, Kygo, Laidback Luke, Lucas & Steve, Madness, Mads Langer, Masego, Matoma, Morten, Nause, Nik & Jay, Off Bloom, Pegboard Nerds, Prophets of Rage, R3hab, San Holo, Scarlet Pleasure, Snavs, Steve Aoki, The Breeders, Tiësto, Toby Green, Velvet Volume, Vini Vici, Will Sparks, Wiz Khalifa og Zookeepers.

Del artikel

Andre læser også