Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tinderbox præsenterer første navn: Topnavn klar i Tusindårsskoven

Af Morten Hopballe

Depeche Mode. Yderligere introduktion er vel nærmest overflødig. Med mere end 100 millioner solgte plader er Depeche Mode nemlig et af verdens største bands, og til juni næste år giver de deres første danske festivalkoncert nogensinde, når de spiller på Tinderbox.

Bandet spiller normalt udsolgte stadionkoncerter rundt om i verden, men til sommer kommer der også en sjælden festivalkoncert med på programmet, når de lægger vejen forbi Tusindårsskoven som en del af deres Global Spirit Tour.

Klassikere på stribe

Med hits som ”Just Can’t Get Enough”, ”People Are People”, ”Stripped” og ”Strangelove” var Depeche Mode i den grad med til at sætte deres præg på 80’erne. Men i modsætning til mange af deres kolleger fortsatte hitparaden ind i de efterfølgende årtier med singler som ”Personal Jesus”, ”Enjoy the Silence”, ”I Feel You”, ”I Feel Loved” og senest ”Where’s The Revolution” fra deres nyeste album, ”Spirit”.

Den engelske trio fyldte tidligere i år Parken og blev efterfølgende belønnet med seks stjerner af GAFFA for en koncert, der leverede ”seriøs emotionel slagkraft”, og hvor bandet var ”vedkommende, skarpe og relevante”.

“Vi er enormt stolte over, at Depeche Mode har valgt at spille en sjælden festivalkoncert i Odense. De er et utroligt vigtigt navn i musikhistorien, der har inspireret alle fra Nephew til Rammstein, og så har de så ufattelig mange hits på samvittigheden, at koncerten ikke kan undgå at blive en kæmpefest,” siger John Fogde, pressechef for Tinderbox/Down the Drain.

Depeche Mode åbner Tinderbox

Med offentliggørelsen af første hovednavn er Tinderbox godt rustet til at sætte gang i billetsalget til næste års festival. Billetsalget starter mandag 13. november kl. 10.00, hvor det bliver muligt at købe Partout-, VIP og endagsbilletter via Tinderbox.dk.

Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og Depeche Mode går på scenen på festivalens åbningsdag, torsdag 28. juni.

Den odenseanske festival forventer i øvrigt at offentliggøre flere navne i løbet af november.

Del artikel

Andre læser også