Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tinderbox tøver med udmelding: Stor endagsfestival rykker til september

Af Redaktionen

Mens Roskilde Festival og Nibe Festival allerede har meldt ud, at alt er aflyst og de købte billetter kan skubbes til 2021, så tøver Tinderbox med en officiel udmelding.

Sent mandag aften skriver de på Facebook;

“Set i lyset af myndighedernes seneste påbud er vi i fuld gang med at få et overblik over situationen og konsekvenserne for Tinderbox 2020.”

En anden populær fynsk begivenhed – endagsfestivalen Rock Under Broen – har været hurtige med en nødløsning her mandag.

De har rykket festivalen til 12. september.

Takker forståelse

“Som følge af regeringens udmeldelse her til aften, ser vi os nødsaget til at flytte Rock Under Broen fra d. 13. juni, frem til senere på året.

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi forventer at afholde Rock Under Broen d. 12. september 2020. Billetter købt gælder til den nye dato. Henvendelser vedr. billetter rettes til billet.dk

Vi vil gerne takke vores leverandører, artister, og andre aktører for en stor forståelse og hjælpsomhed i denne proces.

Vi er opmærksomme på at Lillebælt Halvmarathon er samme weekend. Også her møder vi stor forståelse og velvilje fra arrangører og myndigheder.

Ift. Aerosmith koncerten, er vi i dialog med bandets management omkring at finde en ny dato. Vi melder noget ud så snart vi kan.”

Aerosmith skulle have spillet her på Fyn 21. juli – men det bliver altså ikke aktuelt i denne omgang.

Del artikel

Andre læser også