Tips i Odense: Sådan tager du det bedste lån

Skrevet af: Redaktionen

De fleste danskere tager et lån på et eller andet tidspunkt i deres liv, og lån er blevet en af de mere populære former for lån.

Vi synes derfor, at det er på tide, at der bliver skrevet en guide til, hvordan man på bedste vis kan optage et lån, hvis man overvejer dette.

Man skal nemlig være sikker i sin sag, før man optager et lån fra en af de mange online sammenligningstjenester som danske Moneylender.dk, så det ikke senere kommer tilbage og bliver en økonomisk byrde – særligt hvis man også har en familie som skal forsørges.

Vi har derfor nedenfor lavet en liste med ting, som du enten skal undersøge eller være bevidste om:

1. Er det økonomisk forsvarligt på sigt at optage et lån?

Først og fremmest er der intet galt i at tage et lån, hvis man blot er indforstået med betingelserne og samtidig også kan udføre disse i praksis.

Du bør dog først undersøge, hvor meget du behøver at låne. I nogle situationer kan et lån undgås eller udskydes, hvis man flytter lidt rundt på finanserne og eller sparer lidt bedre op.

Hvis du kommer frem til, at du i en situation, af den ene eller anden årsag, hvor du har behov for et mindre lån, bør du samtidig overveje, om du har råd til at optage et lån, eftersom dette skal betales tilbage.

Du skal derfor kigge på lånets løbetid og indregne denne i din fremtidige økonomi. Er der en fare for, at du ikke kan tilbagebetale lånet grundet større ting såsom konfirmation, ferie, renovering, tandlægeregning osv, bør du genoverveje, om du skal låne, eftersom rykkere blot forværre en eventuelt stram økonomisk situation.

Du har på dette tidspunkt afgjort, hvorvidt du er i stand til at optage et lån eller ej samt hvor stort et beløb du mangler, hvorfor vi bevæger os videre til det næste punkt, hvor vi skal finde frem til, hvordan du nemt og simpelt finder frem til det bedste lån til lige præcis din specifikke økonomiske situation.

2. Sammenlign og find det bedste lån

Hvis der er blot mere end to udbydere af det samme produkt eller service, bør du sammenligne disse med henblik på at vælge det bedste.

Dette gælder i høj grad også på lånemarkedet, hvor der eksisterer et utal af låneudbydere, hvorfor du har gode muligheder for at sammenligne forskellige lånetilbud.

Men du skal naturligvis vide, hvad du skal kigge efter, før du kan sammenligne.

Vi har derfor i næste punkt fremhævet et økonomisk begreb som, foruden løbetid, er meget vigtigt, at du kender til.

3. Årlige omkostninger i procent

Årlige omkostninger i procent, ofte blot forkortet ÅOP, er er tal som inkluderer følgende; renter, gebyrer og andre omkostninger.

Det kan derfor siges, at det er et tal som giver et godt helhedsbillede af et givent lån, hvorfor du netop bør bruge dette til at sammenligne med, da alle lån har oplyst deres ÅOP, så forbrugeren netop kan danne sig et indtryk af lånet.

Det er således op til dig at sammenligne og dernæst overveje, om du er tilfredse med de lånemuligheder, som der opstilles.

Hvis du mener, at der er et lån som er tilfredsstillende, og du samtidig har råd, kan du nemt og enkelt ansøge om lånet online med dit NemID.

Du får typisk svar samme dag, som du ansøger og hos nogle låneudbydere, kan du også være heldig at få udbetalt lånet samme dag, som du ansøger.

Heldragt fra Bilka går viralt: Nu kan du få enhjørning-dragten i Odense

Skrevet af: Redaktionen
Foto: Bilka
Foto: Bilka

Du har måske allerede set den på sociale medier.

Enhjørning-dragten fra Bilka har i hvert fald taget internettet med storm. Og med god grund. Det er sandsynligvis den bedste hadegave, man kan give venner/veninder eller familie.

I Salling Group er man helt overvældet over interessen, og da Bilka i Ishøj på Sjælland lagde dragten på Facebook, så nåede den over 21.000 kommentarer og 204 delinger.

Foto: Bilka

Trækker stor opmærksomhed i Bilka i Skalborg

Nu kan man også få den helt særlige heldragt med matchende sutsko i Bilka i Odense. En voksen-dragt står til 249 kr. og skal man have den til børn, er den lidt billigere.

I Bilka i Odense trækker dragten også stor opmærksomhed, og mange køber den for at drille hinanden.

Det er også et fantastisk påfund, hvis man nu vil slappe af om søndagen her i efteråret, hvor blæsten rusker uden for, og man gerne vil have en heldragt, der kan skabe smil i hjemmet.

Så er du vild med enhjørninger, så er det bare afsted til Bilka.

Politiet varsler: Stor kontrol i denne uge omfatter også Odense

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Niclas Jessen
Foto: Niclas Jessen

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken.

For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra i dag mandag den 16. september frem til søndag den 22. september.

Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som ét af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken.

I sidste uge blev det igangsat, at kigger man på et håndholdt medie som chauffør af et køretøj koster det både et klip i kortet samt en samlet bøde på 2000 kr.

Kontrollerne indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.

Fyns Politi oplyser, at især i store byer som Odense har man ekstra kontrol i forbindelse med denne uges ekstra kontrol.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret 2017, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet.

Undersøgelsen slår fast, at cirka 6 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken.

Det vil sige, at de enten taler i håndholdt mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer (især lastbiler) er et problem.

Få sekunders uopmærksomhed kan få konsekvenser

Mens cirka 6 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig cirka 15 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

“Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt”, udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

“Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter, og derfor er det vigtigt at alle, som bevæger sig rundt i trafikken også holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden.”

Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.

Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken, lyder det fra Vejdirektoratet.

Vildt hattrick: Odense-restaurant vandt Schiøtzprisen for tredje år i træk

Skrevet af: Michael Qureshi
Vinderholdet fra Restaurant Fynboen
Vinderholdet fra Restaurant Fynboen

Hele ugen har en af Danmarks største madfestivaler SPIS! Odense Festival fyldt rigtig meget i bybilledet.

Søndag kulminerede det traditionen tro med Fyns største kokkekonkurrence, Schiøtzprisen 2019.

Her dystede kokke fra hele landet om æren og hovedpræmien til en samlet værdi af 70.000 kr.

Helt fantastisk blev det for tredje år i træk Odense-favoritten Restaurant Fynboen, som løb med et usædvanligt hattrick og en præmie 30.000 kr. plus den gigantiske gære.

Var oppe imod stærke navne

Fynboen var på forhånd udråbt som favorit, men de var oppe imod stærke navne blandt andet måske Danmarks hotteste restaurant lige nu, Alchemist.

I front havde Fynboen sendt de to kreative kokkehjerner Stefano Foschi og hans assistent Frederik Hedegård på Anarkist

Kokkene havde 90 minutter til at fremstille den bedste ret, med smag, håndværk, innovation og visuel præsentation som målestok for retterne.

Undervejs hyldede Fynboen-teamet afdøde Kim Larsen ved at afspille nogle af hans sange og ved at mixe noget Kim Larsen favoritter ind i maden.

Havde hyldest til Kim Larsen

Restaurant Fynboen jublede naturligvis over deres fornemme hattrick.

“Vi vandt fandme!
Det lykkedes os igen for tredje gang i træk at hjemtage sejren i Schiøtzprisen 2019.

Tak til dommerne. Vi er glade for at I forstod vores hyldest til Kim Larsen

Vi er trætte, glade og en lille smule fulde. Vi glæder os til at se jer på besøg på Fynboen.

Tak til alle vores dygtige ansatte, vores dedikerede venner og familie og alle andre der har støttet os i vores hårde kamp. Både på Fynboen og på vores søsterrestaurant Ristorante Capri.

Og tak til SPIS Odense Food Festival for at skabe noget af det fedeste, der er sket for Odense de sidste 10 år,” skrev de på Facebook efter sejren.

Sdr. Bjert Kro og Restaurant Hesselet kom på henholdsvis anden- og tredjeplads i konkurrencen.