Vildt lineup på Proud Mary: Tirsdagfesten vender tilbage med bl.a. Artigeardit og Ozzy
Der er igen lagt op til varme sommeraftener, kolde drinks og masser af liv i gaden, når Proud Mary Pub endnu en gang inviterer til Tirsdagsfesten i sommerferien.
Sidste år skabte arrangementet stor opmærksomhed, og nu er festen tilbage med et lineup, der allerede lugter af fyldt dansegulv og høj stemning. De næste fire tirsdage kan gæsterne opleve nogle af de mest populære navne på den danske musikscene, når Artigeardit, Ozzy, Noah Carter og Jimilian gæster Proud Mary.
Artigeardit og Ozzy, var begge på plakaten til Tinderbox, men nu rykker de fra de store festivalpladser til en mere intim festkulisse midt i Odense, hvor publikum kommer helt tæt på.
Programmet for Tirsdagsfesten ser sådan ud:
- 14. juli: Artigeardit
- 21. juli: Ozzy
- 28. juli: Noah Carter
- 4. august: Jimilian
Med andre ord er der lagt op til fire tirsdage med et usædvanligt stærkt program, hvor både hiphop, hits og feststemning får lov at fylde sommeren i Odense.
Tirsdagsfesten på Proud Mary ligner endnu en gang et af de arrangementer, der kan samle unge festglade odenseanere og give sommerferien et ekstra skud energi.
For dem, der vil sikre sig en tirsdag lidt ud over det sædvanlige, er det svært at overse det her lineup.
Læs mere om koncerterne med Artigeardit, Ozzy, Noah Carter og Jimillian.