Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tjajkovskij i storform: En aften med virtuositet, drama og store følelser

OS-e1789107270880
Foto: Odense Symfoniorkester

Der var lagt op til en stor musikalsk aften, da Odense Symfoniorkester både præsenterede den kommende sæson og efterfølgende inviterede publikum indenfor til en hel aften i selskab med Tjajkovskij, og forventningerne var tydeligvis høje blandt det lidt ældre publikum.

Ifølge resceptionschef Rune Daugaard, som vi talte med inden koncerten, er der altid stor interesse for sæsonpræsentationen, og denne aften var ikke en undtagelse.

Koncerten var udsolgt, og ved første øjekast kunne de lange køer måske have givet anledning til lidt bekymring, men personalet håndterede det både hurtigt, effektivt og med et venligt smil. 

Et særligt plus i Odense koncerthus, er de opstillede tillidsbarer med øl og sodavand, som viste sig at være et genialt lille koncept som gav publikum mulighed for hurtigt at få slukket tørsten og aflastede samtidig køerne til barerne.

Men det var naturligvis musikken, der var aftenens egentlige hovedperson.

Første halvdel bød på Tjajkovskijs berømte 1. klaverkoncert, og her fik vi for alvor demonstreret hvorfor værket har opnået nærmest ikonisk status. 

Den unge pianist Alexander Gavrylyusk leverede en imponerende og særdeles virtuos præstation, hvor de store klaverkaskader og de svulmende melodier blev leveret med både overskud og intensitet så man som publikum følte sig suget helt ind i orkesterets maskinrum.

Samspillet med Odense Symfoniorkester fungerede flot, og publikum kvitterede da også med både stående og lange bifald.

Efter pausen skiftede det musikalske landskab markant med Tjajkovskijs 5. symfoni. Her blev udtrykket større, mørkere og mere symfonisk, og hvor første halvdel i høj grad havde haft solisten i centrum, var det nu orkestret som helhed, der foldede sig ud. 

Her fik Chefdirigent Pierre Bleuse ført orkestret flot gennem symfoniens dramatiske skift mellem det melankolske, det storladne og det næsten triumferende, i det hele taget et symfoniorkester i storform der leverede Tjajkovskij med den nødvendige virtuositet, drama og de store følelser.

Samlet set var det en fantastisk koncertoplevelse og en aften, hvor Odense Symfoniorkester endnu en gang viste, hvorfor orkestret har en stærk plads i byens kulturliv. 

En vellykket sæsonpræsentation, en fremragende solist og Tjajkovskij i både virtuos og storladet udgave.

5 ud af 6 stjerner, en musikalsk aften med et symfoniorkester i storform 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.