Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Forår i luften: To-cifrede temperaturer i sigte

Af Christina Frederiksen
Arkivfoto
Arkivfoto

Det er lysere om morgenen, og det er lysere om aftenen.

Et sikkert tegn på, at foråret er på vej.

Men nu lader det også til, at termometeret vil være med til at bekræfte forårstendenserne.

I weekenden er der nemlig to-cifrede temperaturer på vej rundt om i Danmark.

“De kommende dage byder på mange skyer og indimellem også lidt regn.

Til trods for det, vil temperaturen langsomt være for opadgående og fra fredag og især i løbet af weekenden ser vi ud at nå tocifrede varmegrader flere steder i landet.

De seneste prognoser peger på lokalt op til ca. 12 grader både lørdag og søndag,” lyder det fra meteorolog Anja Bodholdt på DMI’s hjemmeside.

I Odense ser det ifølge prognoserne ud til at forårsvejret med 11 grader rammer lørdag, søndag og mandag.

“På fredag kan den østlige del af landet få perioder med lidt eller nogen sol mens det bliver mest skyet i de vestlige egne.

Lørdag og søndag er det i stedet den vestlige eller sydvestlige del af landet der kan få nogen sol mens den østlige og nordlige del får skyet, og i perioder kan her komme lidt regn,” skriver Anja Bodholdt.

I kommentaren understreger hun dog, at det nok er lidt for tidligt at vinke farvel til nattefrosten i denne sæson – selvom den altså bliver sat på pause i den kommende tid. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.