To uger til Tinderbox: Lørdag er helt udsolgt og få billetter til fredag
Der er godt gang i salget af billetter til årets Tinderbox.
I går solgte den fynske musikfestival den sidste endagsdagsbillet til om lørdagen, og nu melder Tinderbox også om “næsten udsolgt” af fredagsbilletter til Tusindårsskoven.
”Der er generelt rigtig godt gang i billetsalget. Lørdagsbilletterne er udsolgt, og det varer formentlig ikke så længe, før det samme er tilfældet med fredagsbilletterne. Vi laver festival for publikums skyld, så selv om vi selv synes, at vi laver en fantastisk festival, så er det publikum, der er de sande dommere.
Derfor er vi selvfølgelig stolte og ydmyge over den kæmpe opbakning, de giver os ved at købe billet. Vi lover at betale tilbage med en kæmpe fest, når den tredje udgave af Tinderbox løber af stabelen om to uger,” lyder det fra Tinderbox.
Årets Tinderbox foregår fra 22.-24. juni 2017, og du kan stadig sikre dig partoutbilletter samt endagsbilletter til torsdag og fredag på www.tinderbox.dk.
Programmet ser således ud på de enkelte dage:
Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Louis Berry, Die Antwoord, Tove Lo, D-A-D, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Folkeklubben, Chinah, Fickle Friends, Grusom, Galantis, Kaskade, Tujamo, TooManyLeftHands, Dirty South, KANT, Electrick Village
Fredag: Kings of Leon, HAIM, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Tina Dickow, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, De Danske Hyrder, Kaleo, Holmen Hustlers, Lemaitre, Martin Solveig, Afrojack, Jonas Blue, Filatov & Karas, Nora en Pure, RL Grime
Lørdag: Run DMC, Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Sort Sol, Rasmus Walter, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Lightwave Empire, Gilli, A Man from Jupiter, John Martin & Michel Zitron, Kongsted, W&W, Felix Jaehn, Nonsens, Ummet Ozcan, Throttle, AXRG