Få en helt ny garderobe: Stor tøjbyttedag i Borgernes Hus
Har du brug for at få ryddet ud i tøjskabet?
Så er her en fantastisk mulighed.
Nu kan du nemlig komme til tøjbyttedag på Odense Hovedbibliotek i Borgernes Hus.
Det er 26. september klokken 10 til 18.
Alle har tøj, de ikke længere bruger men ikke nænner at smide ud, og til tøjbyttedagen har du mulighed for at give alt det guld, du har liggende i skufferne, nyt liv – og samtidig få noget nyt med hjem.
Ingen huller, tak
Ved at bytte med hinanden, kan man spare penge og ressourcer.
Du må max medbringe 10 stykker tøj. Tøjet skal være pænt, rent og uden huller.
Der udleveres billetter til ’køb’ af tøj efter antal afleveret tøj og kvaliteten af tøjet.
Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.