Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tre butikker i Odense er lukket ned: Stor tøjkæde er gået konkurs

Af Michael Qureshi

Basic pullovers til 60 kroner. Strømper til 6 kroner. Skjorter til 75 kroner.

Brdr. Simonsen har i flere år været garant for gode tilbud på herretøj.

I slutningen af 2021 åbnede kæden endda en stor flagship-store i Rosengårdcentret i Odense. I forvejen havde de to andre butikker i henholdsvis Kongensgade i centrum og i Tarup Center.

Men lige nu er der lukket og slukket på adresserne.

Herretøjskæden, som har markedsført sig selv på at have landets laveste priser på tøj til mænd, har drejet nøglen om på kædens 15 butikker.

Virksomheden er nemlig gået konkurs. Det skriver Detailwatch.

Konkursen kommer som følge af nogle svære år under coronanedlukningerne i 2020 og 2021.

Kæden blev startet i 2016 af tvillingerne Anders og Christian Simonsen.

Foruden butikkerne i Odense, har kæden også to butikker i Aarhus, en butik i Aalborg samt ni butikker på Sjælland.

Sådan så det ud i oktober 2021

 

Stadig håb for kæden

Til Detailwatch fortæller konkurssagens kurator Kristian Gustav Andersson, at de to brødre er ærgerlige over situationen, men at de stadig håber, at virksomheden kan drives videre i nyt regi:

”De ser jo gerne, at vi kan lykkes i et eller andet omfang med at redde nogle af de sunde dele af virksomheden.”

Alle butikker er lukkede på nuværende tidspunkt, ligesom kædens webshop heller ikke er tilgængelig i øjeblikket.

Dermed må man konstatere, at Aalborg-butikkens fremtid er særdeles usikker.

Men der er stadig forhandlinger om at overdrage aktiviteterne til et andet selskab eller stable en anden redningsplan på benene.

Så det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt butikkerne i Odense forbliver lukket.

Del artikel

Andre læser også