Togdrift indstillet på Fyn: Person påkørt af godstog
Opdatering: En mand og hans hund er desværre afgået ved døden.
En person er lørdag eftermiddag blevet ramt af et tog på Ejby Station i det vestlige Fyn.
Fyns Politi skriver følgende om ulykken:
“Personpåkørsel ved Ejby Station kl. 1350. Politi og Redning er på stedet. Forholdet undersøges. Togene holder stille. P.t. ikke yderligere.”
DSB oplyser også, at der har været en personpåkørsel, og derfor kører togene ikke mellem Odense og Fredericia.
De har bestilt togbusser, men de ved endnu ikke, hvornår disse kan være fremme.