Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spiller hver dag hele sommeren: Tommelise får store roser efter premieren

Af Michael Qureshi

I går havde et af Danmarks største festspil premiere på musicalforestillingen “Tommelise”.

Tirsdag slog H.C. Andersen Festspillene dørene op for årets store forestilling i Den Fynske Landsby ”Tommelise”.

Det var så en mangeårig ven og gæst af festspillene, som afholdt årets åbningstale. 

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt markerede med sin åbningstale starten på årets mange forestillinger, som spiller dagligt i Den Fynske Landsby frem til den 7. august.

Efter premieren i går er der fra nær og fjern kommet mange roser til årets forestilling fra både publikum og medier.

“Premieren er kulminationen på mange måneders hårdt arbejde og startskuddet til 25 dage med daglige forestillinger, hvor musikken bare spiller,” siger H.C. Andersen Festspillenes formand, Rune Kallager.

Brugt over 2500 timer på at skabe den

Scenografien er i år helt exceptionel, og ingen er i tvivl om, at Den Fynske Landsby pludselig befinder sig midt i dyrenes rige.

Der er brugt over 2500 timer på at skabe denne scenografi, frivillige og forældre har bygget alt fra heksens bo, musenes hule, skrubtudserne mudderhul og naturligvis et smukt åkandeblad.

På systuen er der kreeret de smukkeste og mest fantasifulde kostumer, som afsløres for publikum for første gang i dag.

Der er rigeligt for øjnene at kigge på, masser af detaljer der kan opdages undervejs, og vi kan love publikum en imponerende visuel oplevelse.

Ny musik af talentfuld komponist

Udover den flotte scenografi som H.C. Andersen Festspillene altid er så kendt for, kan Festspillene i år byde på helt nykomponeret musik af den talentfulde Julie Strange.

“Det er en fantastisk mulighed vi har fået, jeg er både glad og stolt over, at Julie Strange har sagt ja til opgaven,” udtaler formand Rune Kallager.

Han fortsætter:

“Det er vigtigt for H.C. Andersen Festspillene at holde fast i det gamle velkendte eventyr, men samtidig også forny os, så publikum stadig har lyst at se vores forestilling år efter år.”

Du kan selv booke billet eller få mere info her

Del artikel

Andre læser også