Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Scoop: TopGunn og TooManyLeftHands spiller på Odense-natklub i weekenden

Af Redaktionen

De spiller normalt på de store natklubber og festivaler rundt omkring i verden.

De har været på turné i hele landet med deres Gadefest, som blandt andet fik det til at koge til gadefestivalen GENERATOR her i Odense.

TooManyLeftHands er kendt som de danske natklubkonger, der nu typisk spiller oftere på de store natklubber i udlandet end i Danmark.

Derfor er det et regulært scoop, at Odense-natklubben Nunchi i weekenden får besøg af TooManyLeftHands.

Hvis der er nogen, som kan få en fest til at brænde helt igennem, så er det TooManyLeftHands.

Så der er en kæmpe oplevelse i vente for dem, der formår at få plads på Nunchi og der er endda fri entré frem til klokken 01.00 – det er kun om lørdagen, dette gælder.

TopGunn indleder vild weekend

Som om det ikke er nok, så kommer et andet stort navn til Nunchi allerede på fredag. Her rammer TopGunn Odense.

PR-foto

TooManyLeftHands har selv lavet flere hits, hvor Too Young to Die nok er deres allerstørste. Lige siden har Martin Nick og Anders K, der står bag navnet, ligget vandret i luften, med flyvninger mellem nye spillesteder i nye lande.

De har brugt tiden på de største scener, lavet fester i hele verden og vundet prestigefyldte awards.

Det havde de to venner ikke set komme.

Forklaringen på det særprægede navn

De startede TooManyLeftHands som et sideprojekt og mest for sjov. Det var i den ånd, de sendte et track af sted til Ibiza Global Radio, som skulle kåre årets Ibiza Anthem.

De vandt, og der fulgte spillejobs på øen med. Derfra blev en lille snebold til en regulær lavine. Det ene job tog det andet. Historierne florerede på de sociale medier og bookere fra Göteborg til Beirut fik opsnappet projektet.

TooManyLeftHands har spillet på Summerburst Festivals hovedscene de seneste to år, på verdens største club på Ibiza og stort set alle større elektroniske scener i Europa.

”En uge spillede vi først Distortion, så på Fredensborg hos Dronning Margrethe og så på Ibiza,” har Martin tidligere udtalt til Politiken.

Omkring det særprægede navn kommer her forklaringen;

“Første gang vi gik i studiet sammen, endte det med, at jeg sagde til Martin, sig mig har du to venstrehænder eller hvad?

Det skulle egentlig signalere, at vi har selvironi, og at det var ment som et hobbyprojekt”, forklarer Anders.

TopGunn er også et stort koncertnavn, der normalt fylder større scener. Så det er også et regulært scoop, at han kigger forbi fredag.

Hvad: TopGunn spiller
Hvor: Nunchi
Hvornår: Fredag d. 15. marts

Hvad: TooManyLeftHands spiller
Hvor: Nunchi
Hvornår: Lørdag d. 16. marts

Del artikel

Andre læser også