Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

“Noget af det allerbedste jeg har set”: Topkarakter til Et Juleeventyr

Af Morten Givskud
Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

Odense Teaters opførelse af Charles Dickens’ juleeventyr er en iøjefaldende flot oplevelse.

Forestillingen er en sand kraftpræstation af folkene på Odense Teater, hvor den flotte iscenesættelse formår at fastholde publikum i et fængslende greb igennem hele den halvanden time lange forestilling.

Det er en udfordring kun at pege på én enkelt facet der overskygger de andre, fordi der er her tale om en forestilling, der udmærker sig på så mange fronter.

Ja, det er en juleforestilling på højeste niveau, blandt andet takket være de mange virkemidler, teateret benytter sig af.

Skuespillerpræstationerne er en nøglerolle i dette, og både børn og voksne leverer en fantastisk indsats.

Sammen med den smukke og støttende scenografi samt den veludførte lydkulisse og specialeffekter skaber forestillingen en tempofyldt iscenesættelse, der får de knap 90 minutter til at svæve afsted.

Sympati for den pengegriske gnier

Skal der alligevel peges på en enkelt præstation, der skiller sig ud, så er det er det Mikkel Bay Mortensen i hovedrollen.

Han kan nærmest betegnes som perfekt i sin portrættering af den skrækkelige Scrooge.

Mikkel Bay Mortensen tilfører rollen troværdighed og dybde på trods af den relativt begrænsede spilletid.

Han formår at lede os gennem følelsesregisteret, hvor vi både føler afsky og irritation, men samtidig også opnår den nødvendige sympati for den gamle pengegriske gnier.

Odense Teaters opsætning af Charles Dickens’ juleeventyr er en uforglemmelig teateroplevelse, hvor alle elementer arbejder i harmoni for at levere en forestilling, der går ud over forventningerne og efterlader publikum fortryllet.

Et Juleeventyr er helt klart anbefalelsesværdig til både store og små, og forestillingen er blandt de allerbedste jeg har set på Odense Teater.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.