Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lejlighed, villa og sommerhus: Her er de dyreste boliger på Fyn

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Estate Strandstoft A/S - Middelfart
Foto: Estate Strandstoft A/S - Middelfart

Misundelsesværdig udsigt, indendørs svømmepøl og privat parkeringskælder.

Der ingen strammede livremme og snusfornuftig spinken og sparen at spore i de eksklusive liebhaverhjem, der lige nu udgør toppen af poppen på det fynske boligmarked.

Det skriver boligportalen Boliga.dk.

Her indtager en dekadent pragtvilla ved Middelfart, en overdådig feriebolig i Ronæs og en prægtig ejerlejlighed med udsigt til Lillebælt pladserne på den øverste hylde, som de dyreste boliger til salg i hver af deres kategorier.

Det er da heller ikke småører, der skal til for at sikre sig nøglerne til et af de luksuriøse hjem, snarere tværtimod:

Faktisk skal du helst have mindst ti millioner og helt op til 42 millioner kroner for at spille med i den ultradyre bolig-liga.

Se Fyns dyreste sommerhus, villa og lejlighed her

Sommerhus – Ronæsvej, Ronæs

Fritidsboligen i den charmende lille kystby Ronæs ud til Gamborg Fjord er bestemt ikke ligesom de fleste andre sommerhuse på markedet:

Den stråtækte liebhaverbolig repræsenterer nemlig sin titel som øens dyreste i sin kategori med svimlende 785 kvadratmeter bolig.

Et overskud af plads, der er blandt bruges på et overdådigt boudoir med marmorkamin og et decideret ferieland med indendørs svømmepøl, en grotte, vandfald, bar og sauna.

Pris: 9.750.000 kroner

Foto: Estate Strandstoft A/S – Middelfart

Ejerlejlighed – Havnegade, Middelfart

Dyrt er ofte lig med havudsigt på boligmarkedet, og det er selvfølgelig også det, der er på menuen i Fyns dyreste ejerlejlighed.

Med vue til bæltet og broen, der binder øen sammen med det jyske fastland, har liebhaverboligen på Havnegade den måske bedste beliggenhed i Middelfart.

Panoramaudsigten kan nydes fra to etager på i alt 217 kvadratmeter bolig eller fra den store tagterrasse, der er selvskreven hotspot for  sommerfester i årets lunere måneder.

Pris: 13.500.000 kroner

Foto: Nybolig Middelfart

Villa – Røjlevej, Røjle

Ækvivalenten til champagne, kaviar og Rolls Royce på det fynske boligmarked er på mange måder landsdelens absolut dyreste hus, som ligger ved Staurby Skov tæt på Lillebæltsbroen.

Netop luksuriøse biler er der da også gjort plads til i parkeringskælderen under den godslignende pragtvilla, der stod færdigbygget i 2009.

Indenfor er der heller ikke sparet på hverken luksuriøse materialer eller albuerum; liebhaverhjemmet kan nemlig prale af svimlende 775 kvadratmeter bolig.

Pris: 42.000.000 kroner

Foto: Unni Estates

Se de vilde boliger her

Del artikel

Andre læser også