Torden, hagl og skybrud: “Farligt vejr” på vej til Odense
Ekstrem varme over det europæiske kontinent strømmer i disse dage op til vores breddegrader.
Det skyldes ifølge DMI et højtryk nær Polen, der pumper varmere luft op til Danmark fra syd.
Gårsdagen varme vejr var dog kun en forsmag på, hvad der venter i dag, onsdag. Her gør varmen for alvor sit indtog i store dele af landet.
I Odense ventes hele 34 grader i dag!
Men den varme sommerdag kan imidlertid ende med lidt af et brag.
Her er der varslet uvejr
DMI har her til aften udsendt et varsel om kraftig torden, lokale skybrud samt hagl og hårde vindstød.
Og på Fyn er varslet gjort orange. Det vil sige kategori 2, der drejer sig om “Farligt vejr”.
For Odense gælder varslet fra klokken 18-23 onsdag aften.
DMI varsel om kraftig torden, lokale skybrud, hagl og vindstød : https://t.co/7kpLEKVvuL pic.twitter.com/UDddJ9NRZq
— DMI (@dmidk) July 1, 2025
“DMI forventer tordenbyger og lokale skybrud. Der kan falde mellem 25 og 35 mm regn på 30 min. Bygerne kan være med hagl og kraftige vindstød,” lyder det fra DMI.