Torsten fik nok af overfyldte fitnesscentre: Nu er han med i eksklusivt træningsfællesskab

Den odenseanske ejendomsmægler Torsten Gram, der ejer seks Lokalbolig-butikker, har taget et nyt skridt i sin personlige træningsrejse.
Efter at have startet januar med lidt af et træningschok i et større fitnesscenter, har han nu fundet ro og overskud i det eksklusive Team Rosenkrantz Fitness:
Et center, der er kendetegnet ved begrænsede medlemskaber og en helt særlig atmosfære.
Torsten Gram har altid haft en travl hverdag med familie, tre børn og en karriere som ejendomsmægler.

Derfor er det vigtigt for ham, at træning kan passes ind uden unødvendige forhindringer.
Men da han i starten af januar mødte op i sit tidligere fitnesscenter, blev han mødt af et overfyldt lokale, hvor det var umuligt at få plads ved maskinerne.
“Det var noget bøvl.
Jeg har brug for at kunne komme til, når jeg endelig har tid til at træne,” fortæller Torsten Gram.
Efter et år med personlig træning og et afsluttet forløb, stod han pludselig i en situation, hvor træning blev mere stressende end givende.
Det fik ham til at søge nye muligheder – og valget faldt på Team Rosenkrantz Fitness.
Bliver del af et community
Team Rosenkrantz Fitness er stadig under ombygning, men det eksklusive koncept med begrænsede medlemskaber har allerede vundet Torsten Grams hjerte. Her er der god plads til at komme rundt, og stemningen er helt anderledes end hos de store fitnesskæder.
“Det fungerer godt for mig. Der er trygge rammer, og man står ikke 10 mand og pruster ved spejlene.
Det er et sted, hvor man møder folk og føler sig som en del af et community,” siger han.

For Torsten Gram handler træning ikke om at blive bodybuilder eller komme til at ligne Arnold Schwarzenegger – det handler om vedligeholdelse af “det gamle karosseri,” som han kalder det.
Med en passion for padel og fodbold er det vigtigt for ham at holde sig i form, så han kan fortsætte med de aktiviteter, han elsker.
Noget af det, der virkelig har fanget Torsten Gram, er den afslappede og venlige atmosfære i Team Rosenkrantz Fitness.
Personalet er smilende og gode til at vejlede, uden at det bliver irriterende.
“Jens Rosenkrantz, der ejer centret, er god til at være opmærksom på medlemmerne. Han kommer gerne med små rettelser til, hvordan man laver sin øvelser bedre, men det føles aldrig påtrængende,” forklarer han.
Det er dog ikke kun træningen, der gør Team Rosenkrantz Fitness til noget særligt.
Centret har et loungemiljø, hvor medlemmerne kan sætte sig ned og nyde en øl en fredag eftermiddag. For Torsten Gram er det en helt ny måde at tænke træningscenter på.
“For mig har et træningscenter aldrig været et hyggeligt sted, men jeg tror, det her bliver anderledes. Det er ikke kun for sundhedsfreaks – det er et sted, hvor man kan være sig selv.”
Hvis du vil vide mere om Team Rosenkrantz Fitness, så kan du læse mere her.