Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Træd til for talenterne: Sponsorer cykler for fremtidens fynske stjerner

Foto: OB
Foto: OB

OB vil sikre, at der også i fremtiden er fynske spillere på Superligaholdet i fremtiden.

Derfor inviterer klubben nu både eksisterende og nye erhvervspartnere til et særligt netværks- og støttearrangement i forbindelse med sæsonens sidste hjemmekamp mod Vejle Boldklub.

Støttearrangementet har fået navnet “Træd til for talenterne” og finder sted 17. maj i VIP-loungen på Odense Stadion.

Her bliver der stillet motionscykler op, og flere af OB’s sponsorer hopper i sadlen for at cykle penge ind til talentudviklingen i klubben.

Konceptet er enkelt:

Man kan som virksomhed vælge at støtte de cyklende sponsorer med et beløb pr. kørt kilometer. Jo flere kilometer, der bliver trådt, jo flere penge går der direkte til talentarbejdet i OB.

“Vi gør det for at sikre flere talenter i fremtiden. OB har et af de bedste talentakademier i Danmark, men det kommer ikke af sig selv. Talenterne kommer kun, hvis vi fortsat investerer i dem, og det er blandt andet det, vi gerne vil understrege med sådan en indsamling,” siger salgschef i OB, Claus Madsen.

Normalt er OB’s sponsornetværk forbeholdt de virksomheder, der er med i det til daglig. Men i anledning af “Træd til for talenterne” åbner klubben dørene for virksomheder, der endnu ikke er en del af netværket.

De nuværende sponsorer opfordres nemlig til at tage en ny virksomhed med denne dag, som både kan blive introduceret til netværket og samtidig bidrage økonomisk til indsamlingen.

På den måde bliver arrangementet både et stærkt netværksmøde og en konkret støtte til klubbens talenter.

Som en del af pakken kobles støtten direkte sammen med oplevelsen til kampen mod Vejle Boldklub. Alt efter hvor meget man vælger at støtte med, får man enten almindelige billetter til kampen eller VIP-billetter, fortæller Claus Madsen.

Dermed kan virksomheder både være med til at bakke op om talentudviklingen og samtidig give medarbejdere eller kunder en særlig fodboldoplevelse på Odense Stadion.

Vil du vide mere?
Virksomheder, der er nysgerrige på “Træd til for talenterne”, eller som overvejer at støtte, kan få mere information ved at sende en mail til vip@ose.dk.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.