Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trine Nielsen stopper: Sportsdirektør færdig i Odense Håndbold

Efter grundige overvejelser har bestyrelsen i Odense Håndbold A/S valgt at nedlægge sportsdirektørstillingen, og derfor stopper Trine Nielsen i Odense Håndbold efter denne sæson.

Det skriver Odense Håndbold i en pressemeddelse.

Bestyrelsesformand Jeanette Illum-Johansen udtaler:

“Denne organisatoriske ændring gennemføres som et led i vores fremadrettede strategi, hvor en enig bestyrelse har fundet det rigtigt for Odense Håndbold, at tilpasse ressourcerne rundt om holdet for over tid at kunne tilføre flere ressourcer til selve truppen.

Fremadrettet vil den samlede daglige ledelse varetages af én direktør med reference til bestyrelsen og derved nedlægger vi sportsdirektørstillingen.

Som følge af nedlæggelsen af stillingen, stopper Trine Nielsen efter denne sæson i Odense Håndbold. Vi vil gerne takke Trine for den store indsats, som hun har lagt igennem de sidste tre sæsoner, hvor hun har været med til at sikre Odense Håndbold den position klubben har i dag, både sportsligt og kommercielt.”

Sportsdirektør Trine Nielsen udtaler:

”Jeg er selvfølgelig ærgerlig og skuffet, men respekterer ledelsens beslutning. Jeg har haft en fantastisk tid i Odense Håndbold, hvor jeg synes jeg har været med til at skubbe klubben og kulturen i den helt rigtige retning.

Nu har jeg fuld fokus på at slutte godt af i denne sæson sammen med holdet, og så må vi se hvad tiden bringer for mig efterfølgende.

En ting er sikkert, det har for mig været en fantastisk rejse i orange og jeg ønsker Odense Håndbold al mulig held og lykke efter denne sæson.”

Trine Nielsen har været sportsdirektør i Odense Håndbold siden sommeren 2022.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.