Stor turnering i Odense: Hvem er Danmarks bedste til Partners?
Brætspillet Partners er et af de mest populære brætspil i Danmark.
Det er et spil, som kan skabe både god og dårlig stemning rundt om bordet – og der findes næsten ikke noget værre, end når din partner ikke gør, som du havde planlagt …
For i spillet gælder det om at have det helt store overblik, for du skal ikke blot holde styr på dine egne brikker, men også din partners.
Spillet er så populært her i Danmark, at der findes “DM i Partners”, og nu har du muligheden for at stille op lige her i Odense – selvfølgelig i selskab med en udvalgt partner.
Bliver frigivet pladser
Der har virkelig været rift om pladserne, og billetterne til de i alt 14 kvalifikationsturneringer rundt omkring i landet er sådan set udsolgte.
Men grundet Corona har man måtte udskyde turneringerne, og det betyder, at der er nye datoer i Odense.
Arrangørerne melder derfor, at der med sikkerhed kommer afbud til dem, der havde billet, og så bliver der frigivet flere pladser de kommende uger.
I Odense afvikles kvalifikationsrunderne på Pappas Papbar i starten af august. Se opslaget nederst i artiklen.
Sådan fungerer turneringen
Der spilles efter de officielle DM-regler, hvis tolkninger sendes til deltagerne på deres opgivne email forud for turneringen.
En billet koster 300 kr. + gebyr, som selvfølgelig gælder for 2 deltagere.
Alle par starter i A-turneringen og taber man sin åbningsmatch her, så fortsætter man i B-turneringen og er først ude af kvalifikationen, når man også taber i B-rækken (alle er altså sikret minimum 2 matcher).
DM-finalen afvikles 12. september på Hasmark Strand Camping på Fyn med deltagelse af 64 par.