Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Klassiker får nyt liv: Uforglemmelig oplevelse venter på Odense Teater

Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

En medrivende og kraftfuld iscenesættelse af Cyrano de Bergerac, som med sine 5 ud af 6 tandhjul efterlod MigogOdenses anmelder RIGTIGT godt underholdt. 

Forestillingen, der bringer Edmond Rostands klassiker til live gennem Martin Crimps skarpe bearbejdning, kombinerer rå poesi og nutidig edge på en måde, der både føles dybt relevant og forfriskende ny.

Centralt i stykket står Benjamin Kitter personificering af Cyranos dybt menneskelige kamp med kærligheden til de smukke ord og hadet til sin egen ydre fremtoning herunder had-kærlighedsforholdet til egen næse.

Forestillingen formår at trække os helt ind i den smerte og passion, der ligger i hans længsel efter Roxane – en længsel, som udtrykkes gennem ord, der flyder så let og overbevisende, at man som publikum bliver tryllebundet fra første øjeblik. 

Flere gange sidder jeg og finder paralleller til moderne poeter som Dan Turell, Per Vers og Benjamin Hav, hvilket er med til at gøre oplevelsen både nutidig og nærværende.

Forestillingen stråler i sin kombination af klassisk teatertradition og modige moderne greb.

Imponerende skuespillerpræstationer

Med Niels Brunses (der er én af Danmarks førende Shakespeare-oversættere red.) mesterlige oversættelse får vi både en sproglig dybde og en rytme, der driver forestillingen frem.

Specielt i den centrale scene hvor Christian (Mathias Bøgelund) skal hjælpes til at tiltrække Roxanes (Cecilie Gerberg) opmærksomhed med et mesterligt opsat scenarie af Cyrano, vækker spillet minder om Shakespeares komedier, “Stor ståhej for ingenting” og “Som man behager”.

Nutidens samfundstendenser træder elegant frem uden, at det virker påtaget, der var endda plads til humoristiske referencer om kønsneutral forsvarspolitik, som tilføjer endnu et lag til det komplekse og tidløse trekantsdrama.

Skuespillerpræstationerne er imponerende.

Især hovedrollen som Cyrano skiller sig ud med en stærk og intens tilstedeværelse, der formår at fange hele spændingen mellem indre passion og ydre usikkerhed.

Samspillet mellem ham, Christian og Roxane er både tragisk og smukt, og det er umuligt ikke at lade sig rive med i deres skæbnesvangre kærlighedshistorie.

Cyrano de Bergerac er en forestilling, der med sit poetiske sprog og stærke skuespil balancerer mellem det klassiske og det moderne på en bemærkelsesværdig og stærk måde.

Den er både hjertevarm og hjerteskærende, og det er netop denne dobbelthed, der gør det til en uforglemmelig oplevelse!

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.