Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens Tip: Få fedtede fingre og velsmagende kød hos Øl & Bøf

Af Daniel Sløk Nielsen
Perfekt stegt. Utrolig mørt og godt krydret.
Perfekt stegt. Utrolig mørt og godt krydret.

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og medejer af MigogOdense. Fremover leverer de gode tips til spisesteder i Odense.

Endnu en gang har Anarkist allieret sig med stjernekokken Henrik Jyrk – og det sætter jeg pris på. Faktisk startede Øl & Bøf op i Anarkists lokaler tilbage d. 2. september, og holder (så vidt jeg ved) åbent frem til d. 31. oktober.

Udsigt til tappehallen

Det gør så også, at du stadig kan komme ind og få noget lækker øl sammen med en gang kød – og øl og kød går som regel rigtig godt sammen.

Hvis du sidder og tænker: “Henrik Jyrk, har jeg ikke hørt det navn før?” så tænker du rigtigt. Han er manden bag Red Tiger pop-up hos Anarkist, og også er manden bag flere succesfulde spisesteder i København.

Anarkist x Øl og bøf

Kød er kodeordet

Når du kigger på menukortet, vil du se, at retterne lægger op til at blive delt af flere. Heldigt nok er vi to voksne og et barn afsted denne aften, så vi lægger hårdt ud med at bestille lidt af hvert.

Retterne, vi bestiller, er en sirloin steak, en gang spareribs og deres sprøde snacks. Hertil får vi også pomfritter, mac & cheese, tomatsalat og en cæsar salat. Den valgfrie sauce ender på bearnaise.

Anarkist x Øl og bøf
Lidt af en buffet, men det er jo vigtigt at teste sagerne.

De sprøde snacks, som er det første der serveres, består af krydrede popcorn og sprøde papadums. Hertil kommer der en chilimayo. Begge typer snacks er sprøde og velkrydrede, og den medfølgende mayo har godt med fart på chilien.

Især de store papadums er virkelig gode. Til 55 kr. må man sige, at det er lidt simpelt, men de passer nu meget godt til et par øl og den lille snacksult.

Ikke lang tid efter snacksene er kommet, begynder de andre retter at komme, og det ser bare lækkert ud. Jeg kaster mig først i de tydeligt fedtede spareribs.

Anarkist x Øl og bøf
Lækker marinade, god smag i kødet

Hvis du er fedtforskrækket eller måske ikke helt bryder dig om fedtede ting, så hold dig væk fra denne ret.

Når du bestiller en gang spareribs, så får du også frit valg på en gang garniture og salat. Det er bestemt ikke tosset, for sådan en gang kød skal gerne have et frisk modspil, og her gør både cæsarsalaten og tomatsalaten det rigtig fint.

Det er simple anretninger, men begge salater bærer præg af friske råvarer og god smag.

Anarkist x Øl og bøf
Begge salater og tilhørende sauce gør det supergodt til.
Anarkist x Øl og bøf
Perfekt stegt. Utrolig mørt og godt krydret.

Kronen på værket er bøffen, eller sirloin steaken.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg har fået et så godt og velsmagende stykke kød. God stegeskorpe og masser af salt forstærker bare oplevelsen. Stegt perfekt, som ønsket, og i det hele taget bare godkendt.

Når jeg så får en fed og cremet bearnaisesauce til, hvor smagen af estragon er til stede, så er jeg solgt.

De sidste to ting, der skal nævnes er tilbehørsretterne. Pomfritterne kan kok Tim godt være stolt af, de var sprøde og velkrydrede.

De havde en god tykkelse, så jeg rigtigt kunne få noget dip eller sauce på dem. Sidste side dish, vi fik, var deres mac & cheese. Den er okay – ganske børnevenlig endda – men den blegner lidt ved siden af de andre ting.

Hvad med øllet?

Forresten så er Anarkist jo sådan set en ølbar og bryggeri, så vi må jo ikke glemme det gode øl – og god øl det har de.

I disse tider er det tydeligt, at restaurationerne ikke bliver overrendt (desværre), men det gør så også, at personalet her på Anarkist har tid til gæsterne.

Det er jo på en måde positivt, for nu er der tid til at snakke øl, smage og prøve lidt forskelligt. Så uanset om du ikke aner en pind om øl eller har fuldstændigt styr på det, så er der lige nu rig mulighed for at blive godt serviceret.

Daglig leder Mette er utrolig gæstfri og sørger for, at du er i trygge, kyndige hænder hele besøget igennem.

Anarkist alkoholfri
Skal du køre bil hjem kan jeg anbefale denne øl.

Det skal ikke lyde som en reklame, men blot en opfordring – støt de lokale, og hvis du ikke har lyst til at gå ud for tiden, så kør forbi og køb et par flasker øl at tage med hjem.

Jyrk gør det igen

Jeg var rimelig begejstret første gang, at Henrik indtog køkkenet hos Anarkist, og jeg vil ikke lægge skjul på, at han har gjort et stærkt stykke arbejde igen.

Retterne er forholdsvis simple, og de er spækket med smag. Der er tænkt over tingene, og eksekveringen er gennemført.

Det er ikke rocket science det her, det er bare god mad, som smager supergodt sammen med en god bajer.

Hvis du gerne vil prøve Øl & Bøf og samtidig til en skarp pris, så tjek deres menu ud på Gastroweek.dk. Her får du tre retter for 210 kr. Deres billige treretters menu kan fås fra d. 14. okt. til d. 17. okt.

Sidste note: bestiller du spareribs, så husk lige nogle vådservietter 🙂

Hvad: Øl & Bøf (Anarkist x Øl & Bøf)
Hvor: Anarkist Beer and Food Lab
Hjemmeside: https://theodorschiotzbrewing.co/maden/

Del artikel

Andre læser også