Uhyggeligt: Kvinde slået ned midt i Odense

En kvinde blev i går slået ned, da hun var ved at parkere sin cykel.
Overfaldet skete ved højlys dag, klokken 17.17, på Kochsgade i det centrale Odense.
Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.
Her fremgår det, at gerningsmanden flere gange havde tildelt kvinden knytnæveslag og slået og sparket til hende, mens hun lå ned.
“Gerningsmand overfaldte forurettede, da hun er ved at parkere sin cykel.
GM havde slået FOU flere gange med knyttet hånd og derefter skubbet hende ned i asfalten, hvorefter GM fortsatte med at slå og sparke til FOU, der lå på jorden.
GM gik herefter fra stedet, hen imod krydset Kochsgade/Fabersgade, idet der kom flere vidner hen for at hjælpe FOU.
Gerningsmanden havde ligeledes kort forinden overfaldet, på samme parkeringsplads, forsøgt at brugsstjæle en bil fra en anden kvinde, der kom til stedet,” står der i døgnrapporten.
Ifølge Fyens.dk er manden endnu ikke anholdt.
Avisen beskriver ham således:
Dansk af udseende, 30-35 år gammel, almindelig af kropsbygning med mørkt, kort hår. Han var iført grå sko på med hvid “sål-kant”, mørke bukser, sort trøje og sort jakke.