MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Underholdning i karantænen: Her er 10 serier, du skal se derhjemme

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der er ingen vej uden om, at danskernes hverdag har ændret sig dramatisk.

Med alle landets skoler og dagsinstitutioner lukkede, oveni det faktum at en stor procentdel af danskerne arbejder hjemmefra, kan det hurtigt blive en intens oplevelse, at skulle være sammen 24 timer i døgnet, 14 dage i træk (indtil videre).

Det kan teste selv de mest sammentømrede familier og forhold, og derfor er MigogAalborg nu klar med det næste indslag i en række guides, der kan underholde (og ikke mindst distrahere jer) under den landsdækkende nedlukning.

Det næste i rækken er vores serieguide, hvor vi har samlet 5 klassikere, du altid kan se, og 5 bud på nyere serier, der er værd at trykke play på.

5 klassikere

Rap Fyr i LA


Now, this is a story all about how
My life got flipped-turned upside down…

Vi vil gerne undskylde på forhånd, hvis sangen sidder fast i dit hoved, men når man taler om Rap Fyr i LA, må man også tale om rap-introen.

Sangen er intet mindre end ikonisk, ligesom Will Smith’s præstation som teenageren Will, der sendes fra et hårdt kvarter i Philadelphia til Bel-Air for at bo hos sin rige onkel og tante.

Se den på Netflix eller Amazon Prime.

Parks and Recs

Parks and Recs er en af de mere moderne klassikere, som har bidt sig rigtig godt fat i populærkulturen.

Serien omhandler Leslie Knope, der arbejder i, hvad der på dansk ville kaldes By- og Landskabsforvaltningen, og hendes forsøg på at motivere sine kollegaer såvel som at gøre hjemstavnen til et bedre sted at bo.

Hvis du har brug for en vitaminindsprøjtning, er dette serien for dig; den er fyldt med godt humør og satire.

Se den på Viaplay, HBO eller Amazon Prime.

Lost

Lost er om nogen en serie, der kan splitte vandene. Efter en genial første sæson, udviklede serien sig i en mildest talt … mærkelig retning.

Uanset hvad fortjener den stadig en plads på listen over binge-værdige klassikere.

I serien følger man en gruppe overlevende, som er havnet på en mystisk ø efter et flystyrt.

Gruppen er tvunget til at arbejde sammen for at overleve, og de finder efterhånden ud af, at de ikke er alene på øen.

Se den på Viaplay eller Amazon Prime.

Borgen

Efter første sæson af Borgen blev vist på DR i 2020, gik den ikke kun sin sejrsgang i Danmark.

Det politiske drama med Sidse Babett Knudsen i rollen som den første kvindelige statsminister, Birgitte Nyborg, blev eksporteret verden rundt, og især briter og amerikanere var begejstrede over den stærke kvindelige karakter.

Her 10 år efter er den i høj grad stadig relevant – og spændende!

Se den på Blockbuster eller Amazon Prime.

The Sopranos

The Sopranos anses stadig for at være en af TV-historiens bedste serier og med seks sæsoner, er der mange timers underholdning at tage fat på.

I serien følger man Tony Soprano, en italiensk-amerikansk mafiaboss, der forsøger at balancere familielivet med livet i den kriminelle løbebane.

Det er selvsagt ikke en nem opgave, og hovedbruddene lander ham tit på kontoret hos terapeuten Dr. Jennifer Melfi.

Se den på HBO eller Amazon Prime.

5 nye

Pandemi

Dokumentarserien Pandemi kunne ikke være kommet på et bedre (eller værre?) tidspunkt.

I løbet af seks afsnit møder man de helte, der står på frontlinjen og kæmper mod influenza-epedemier rundt om i verden, og man får unikt indblik i, hvordan udviklingen af bl.a. vacciner foregår.

Hvis du vil blive klogere på, hvad sundhedspersonale i hele verden lige nu kæmper mod, er Pandemi værd at kigge på.

Se den på Netflix.

Sherlock

Lige siden Benedict Cumberbatch stjal vores hjerter i rollen som Sherlock Holmes i 2010, har BBC-serien været et globalt hit.

Det moderne bud på den kendte britiske detektiv har givet os fire sæsoner indtil videre, og den nyeste forventes at komme i 2022.

Der er dermed masser af tid til at streame alle Sherlock og Watson’s skøre og fascinerende eventyr, når de bl.a. kæmper mod skurken Moriarty.

Se den på Netflix eller Amazon Prime.

Chilling Adventures of Sabrina

I 1990erne var der en sitcom, der hed Sabrina the Teenage Witch. 

Serien var sød og lidt gakket – og nøjagtigt det modsatte af den moderne genfortælling.

I Chilling Adventures of Sabrina følger man godt nok det velkendte plot (Sabrina skal lære at være en heks, hun bor hos sine tanter med den sorte kat Salem), men her stopper sammenligninger også.

Den nye udgave er nemlig noget mere blodig og uhyggelig – og det er netop derfor, den er så fantastisk.

Se den på Netflix.

Chernobyl

Hvis du ikke allerede kender til den Emmy-vindende serie fra 2019, har du vist boet under en sten.

Chernobyl var serien, du skulle se i 2019, og den vil fortsætte med at være relevant mange årtier frem.

Serien fortæller om, hvad der ledte op til atomulykken i Tjernobyl i 1986, og hvordan mange helte ofrede deres liv for at redde resten af Europa.

Se den på HBO.

Vikings

Med vikinger følger der blod, intriger, sex og krig – i bund og grund alt, hvad man har brug for, når det kommer til en underholdende weekend.

Om du er fan af Vikings eller ej, er det svært at argumentere mod, at showet er netop det: underholdende. Lige siden man mødte Ragnar Lothbrok i sæson 1, er man som seer blevet hvivlet ind i vikingernes univers, og hvis man begynder nu, kan man stadig nå at få en cliffhanger. Anden del af sæson 6, som også er den allersidste, udgives nemlig først senere i 2020.

Se den på Netflix, HBO, Viaplay eller Amazon Prime.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien