Udsigt til trafikkaos: Sådan undgår du de vildeste bilkøer

Skoleferien nærmer sig sin afslutning.
Traditionen tro er det i den kommende weekend, at rigtig mange mennesker kører hjem fra ferie.
Det betyder, at der lørdag og søndag vil være kæmpe tryk på trafikken over Storebælt.
Og for, at du ikke skal komme til at sidde fast i kilometerlange bilkøer, opfordrer Sund & Bælt til, at man kører på helt bestemte tidspunkter.


I Sund & Bælts grafik, som de har delt på Twitter, fremgår det, at det især er i de tidlige morgentimer, at man bør køre afsted, hvis man vil undgå de værste trafikpropper.
Det gælder, hvad enten man kører mod Fyn eller Sjælland.
Presset på vejene vil være størst ved middagstid begge dage i begge retninger.
Hvornår det er bedst at køre kan du se i grafikken fra Sund & Bælt her over.