Enestående oplevelse: Unik klokkekoncert fylder luften i Odense i dag

Hvis du befinder dig i centrum af Odense mandag formiddag, venter en særlig oplevelse.
Klokken 11.05 spiller Odense Domkirkes klokker nemlig en helt særlig klokkespilskoncert.
Den 4. august kl. 11.05 er det nemlig præcis 150 år siden, at H.C. Andersen gik bort. Dette særlige øjeblik bliver markeret med klokkespil i hele Norden, når en nykomponeret suite spilles i en lang række byer – selvfølgelig også i Odense, hvor domkirken spiller for.
Læs også: Særlig hyldest: Publikum får unik oplevelse ved dagens forestilling Klokkespilskoncerten er skrevet specielt til lejligheden og er bestående af 10 små fantasier over nogle af H. C. Andersens kendte sange og salmer.
Men det er altså ikke kun i Odense, digterens fødeby, at kirkeklokkerne spiller.
I kirker over hele Danmark og Norden markerer man 150-året for H.C. Andersens død med et fælles klokkespil. I cirka 25-30 minutter vil kirkernes klokkespil fylde luften med melodier, der hylder den danske digters arv.
Programmet er ens i alle deltagende kirker og består af sange, som H.C. Andersen har skrevet tekst til.
Du kan høre “I Danmark er jeg født” samt folkelige sange og salmer som “Hvor skoven dog er frisk og stor”, “Danse, danse dukke min” og “Hist, hvor vejen slår en bugt”. Det er en unik mulighed for at opleve H.C. Andersens ord i en musikalsk ramme, der forbinder fortid og nutid, skriver VisitOdense.
Arrangementet er en del af ANDERSEN FOREVER, et projekt der samler kirker på tværs af Danmark og Norden i en fælles markering af H.C. Andersen.
Ved at spille de samme melodier på samme tidspunkt skabes en følelse af samhørighed og fællesskab, der rækker ud over landegrænser.