Vild fynsk udfordring venter: Gennemfør tre løb og få fire medaljer
Det er januar, det er 2025, det er starten på et nyt år. Og med starten på nye år følger nytårsforsæt og nye målsætninger.
Nogen vil måske spise sundere, drikke mindre eller dyrke mere motion. Andre går all in på alle tre ting og hvis det er dig, så læs videre her.
HCA Marathon, Lillebælt Halvmarathon og Fynske Bank De 3 Broer går igen sammen og er klar med den ultimative løbeudfordring på Fyn.
Hvis du løber alle tre løb, så får du nemlig ikke blot medaljerne fra de enkelte løb, men også en helt unik og speciel medalje som bevis på at du har gennemført alle tre, og ovenikøbet samme år.
Så hvis du har brug for en gulerod for at snøre løbeskoene, så er den altså lige her.
Udover den ekstra medalje, får alle der tilmelder sig alle tre løb også et specielt startnummer i guld. På den måde kan man også se de andre der har taget udfordringen op og lige heppe lidt ekstra.
For at få medaljen og det specielle start nummer skal du tilmelde dig følgende:
Lillebælt Halvmarathon, lørdag den 3. maj. Tilmeld dig her.
Fynske Bank De 3 Broer, lørdag den 21. juni. Tilmeld dig her.
HCA Marathon (Kan både være marathon og halvmarathon), søndag den 28. september. Tilmeld dig her.
Vigtigt! Du skal tilmelde dig med den samme profil på sportstiming.dk. På den måde vil du automatisk være tilmeldt den fynske udfordring.