Unik mulighed for eksklusivt slotsophold: Lykkesholm Slot byder indenfor


Den 21. – 22. oktober har I en helt enestående mulighed for at opleve Lykkesholm Slot med egne øjne.
Denne weekend åbnes der helt unikt op for offentligheden, når den står på en masse forkælelse og afslapning i de mest romantiske omgivelser. Opholdet afholdes kun denne weekend, så I skal være hurtige, da der er begrænset værelser.
Hidtil har det kun været muligt at besøge slottet i forbindelse med et arrangement, såsom en stor fødselsdag, et bryllup m.m. Dette ændres der dog på, da det for kun anden gang i slottets historie åbnes for et slotsophold.

Nyd en weekend væk fra hverdagen
Denne weekend inviterer Lykkesholm Slot jer til at nyde den særlige stemning, skabt af alle de romantiske, historiske bygninger, omgivet af en fortryllende og uberørt natur.
Ørbækåens kilder, slotssøen, moser og skovklædte skrænter indbyder til eventyr, som der er rig mulighed for at gå på, under weekendens ophold.
På opholdet har I endda muligheden for at opleve, hvor selveste H. C. Andersen sad og skrev nogle af sine berømte eventyr, som f.eks. den lille havfrue, imens han nød sin varme frokost og herlige vin.

Champagne, fire-retters menu og meget mere
På jeres ophold bliver I indlogeret i et af slottets mange flotte og unikke værelser, hvor der også venter en lille overraskelse.
Slotsopholdet kommer til at byde på kaffe og kage, snacks og champagne, en fire-retters menu inkl. appetizer og brunch med alt, hvad hjertet begærer.
Den fire-retters menu kommer blandt andet til at byde på røget torsk rørt m. muslingereduktion, lokalt dådyr, vildtsauce m. trøffel & dehydreret gulerod og meget mere.
Slotsopholdet bliver det eneste af sin slags i år, og det er derfor en helt unik mulighed for at se Lykkesholms mange fantastiske stuer, sale og værelser med egne øjne.
Ønsker I en helt særlig og romantisk oplevelse, så book jeres royale værelse her eller send en mail til info@lykkesholm.dk.

Om Kirk Hedegaard
Kirk Hedegaard driver Lykkesholm slot, og kommer til at stå for aftenens suveræne menu samt betjening.
Ravnholdt gods, som ejer Lykkesholm slot, blev tidligt en fast partner, og de to teams har sammen været vært ved utallige mindeværdige arrangementer, specielt storslåede bryllupper på Lykkesholm.
Det karakteristiske gule slot skaber nogle helt unikke rammer om begivenhedsrige dage, imens Kirk Hedegaard sætter den enkelte gæst i centrum med sin store viden og erfaring inden for gastronomi, vin og personlig service.
Kirk Hedegaard har i mere end 12 år skabt unikke madoplevelser for sine gæster.
I årenes løb har de drevet flere restauranter samt forsamlingshuse, og i dag finder du virksomheden på Odensevej 92, hvor der hver dag står professionelle kokke, som sørger for catering, company food, samt alt forplejning til totalarrangementer, som du kan læse mere om her (www.kirkhedegaard.dk).
Hvis I ønsker en helt unik restaurant oplevelse, driver Kirk Hedegaard også Restaurant Remisen, som du finder i Nyborg.